Historisk fiasko: - Jeg har aldrig været så langt nede

I aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' kommer deltageren Kenneth på glatis

Kenneth blev presset til det yderste i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'. Foto: TV3
Kenneth blev presset til det yderste i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'. Foto: TV3

Det går langt fra efter planen for 29-årige Kenneth fra Løgstør i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'.

Her skal hold Syd og Nord kæmpe mod hinanden i en strid, hvor det gælder om at kunne holde en sandsæk over hovedet så længe som muligt.

Kan man ikke holde sandsækken længere, må man give den videre til en fra sit hold, således at holdet stadig er med i kampen. Taber en deltager sækken, taber holdet også, og striden slutter.

Efter blot fire minutter inde i striden begynder deltageren Kenneth at få problemer. Det til trods for, at han er en stor og veltrænet fyr.

Han forsøger derfor lettere febrilsk at give sin sæk videre til sin holdkammerat Louise Camilla, der står ved siden af ham. Men her går noget helt galt.

Se også: Geggo og Cengiz i kæmpe brøler

De taber sækken kort efter, og dermed taber hold syd, nærmest allerede inden de er gået i gang med udfordringen.

Det gik helt galt for Kenneth, da han forsøgte at give sækken videre. Foto: TV3
Det gik helt galt for Kenneth, da han forsøgte at give sækken videre. Foto: TV3

Bommerten går selvfølgelig ikke næsen forbi vært Jakob Kjeldberg, der blandt andet kalder Kenneths præstation for en 'historisk fiasko' og en af de 'dårligste præstationer' i 'Robinson Ekspeditionens' historie.

Og efter episoden var Kenneth da også tydeligt slukøret og berørt over, at han var skyld i, at hans hold havde tabt.

- Jeg blev sindssygt flov over, at jeg ikke kunne holde den længere og flov over mig selv. Jeg blev så sur på mig selv. Jeg syntes ikke, at det kunne passe, at der stod så mange piger ved siden af mig, der aldrig træner, og jeg er stor og trænet, og jeg kunne ikke holde til det. Det pissede mig helvedes meget af, selvom jeg godt ved, at det handlede om udholdenhed, siger Kenneth til Ekstra Bladet.

- Jeg var jo sikker på, at jeg var en af dem, der kunne stå der til sidst, selvom jeg godt vidste, at det ville blive svært. Men jeg havde da i det mindste regnet med, at jeg kunne holde den længere end tøserne. Jeg tror aldrig, at jeg har været så skuffet i mit liv, siger han.

Skuffede holdet
Ifølge Kenneth gjorde det situationen endnu værre, at hans holdkammerater tydeligt var skuffede over hans præsation.

- Jeg kunne jo se på mine holdkammerater, at de var virkelig skuffede. Især Jaffer og Nis, og jeg forstod jo godt den følelse, de havde. For jeg havde svigtet holdet.

Kenneth mener dog, at reaktionerne fra både hans holdkammerater og Jakob Kjeldberg var helt berettiget.

- Jeg vidste godt, at der ville komme en reaktion. Både fra mine holdkammerater og Jakob. Jeg vidste godt, der ville komme en lettere sviner. Også når han ser på min kropsstørrelse. Jeg kan godt følge ham i, at det er historisk ringe. Det var sgu bare ringe, og som konsekvens af det lukkede jeg mig også helt inde i mig selv.

Kenneth var tydeligt presset efter få minutter. Foto: TV3
Kenneth var tydeligt presset efter få minutter. Foto: TV3
 

Det var tydeligt at se, at Kenneth var ærgerlig efter episoden. Foto: TV3
Det var tydeligt at se, at Kenneth var ærgerlig efter episoden. Foto: TV3
 

'Robinson'-deltageren fortæller, at det tog ham lang tid at komme sig over episoden nede på øen.

- Det tog pusten fra mig på alle måder. Jeg tror aldrig, jeg har været så langt nede. Da der kommer en dødskamp, havde jeg derfor sat mig for, at jeg skulle have den uanset hvad. Jeg regnede med, at den ville give hjemrejse, hvis man røg ud, men det var lige meget for mig. Det var et sats, jeg var nødt til at tage, hvis jeg skulle løfte mig selv op, siger Kenneth, der endte med at vinde dødskampen over Baris fra det modsatte hold.

Se også: 'Robinson Ekspeditionen' er tilbage: Her er dommen

- Dødskampen fik gejsten op igen. Holdet stråler, da jeg kommer og fortæller, at jeg har vundet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis jeg havde tabt.

Der var stor jubel hos hold Nord, da Kenneth tabte sækken. Foto: TV3
Der var stor jubel hos hold Nord, da Kenneth tabte sækken. Foto: TV3
 

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere