- Hun blev afhængig

Michael Sommer erkender nu, at han måske skulle have fulgt 'Gift ved første blik'-eksperternes råd om at tage den lidt med ro

Den fik ikke for lidt med skat, skatter og jeg elsker dig, da Michael Sommer og Christina Arenholdt Nielsen var på bryllupsrejse under DR's kærlighedseksperiment 'Gift ved første blik'.

Programmets eksperter rådede det unge og umiddelbart meget forelskede par til at tage den med ro. Slå koldt vand i blodet og spare lidt på den fysiske nærkontakt.

Men det nygifte par havde svært ved at lægge en dæmper på sig selv. Det betaler de prisen for  nu, hvor hverdagen har sneget sig ind i programmet.

Eva Lundberg havde før udtalt, at Michael og Christina ville få det hård når hverdagen ramte dem. Film, tv & radio - 27. sep. 2019 - kl. 15:44 Jaloux over flirt: Hendes usikkerhed smadrer forholdet

Kys og kærtegn er blevet afløst af skænderier og mundhuggeri.

- Jeg må erkende, at eksperterne havde ret. Vi skulle have taget den lidt med ro, siger Michael Sommer til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at det var svært at lægge bånd på sig selv og de følelser, han havde for Christina.

- Jeg syntes virkelig, at hun var sød, og jeg troede, at hvis jeg gav hende masser af komplimenter og sagde søde ting til hende, så ville hun falde til ro med det. Men det var som om, hun blev afhængig af det, siger Michael Sommer.

Hverdagen ramte
Da parret kom hjem og flyttede sammen i Christina Arenholdt Nielsens lejlighed, ramte hverdagen dem som en hammer.

- Når jeg kom hjem fra arbejde, trængte jeg til ro. Jeg kunne godt have brug for at sidde helt stille og roligt med en bog. Når jeg gjorde det, følte hun, at jeg trak mig, for hun ville meget gerne have min opmærksomhed hele tiden. Når jeg sagde til hende, at jeg gerne ville slappe lidt af, følte hun, at det var et skænderi....og så gik det ligesom i hårdknude, siger han.

Det unge 'Gift ved første blik'-par er ikke nærige med kys og kram. Foto: DR Film, tv & radio - 21. sep. 2019 - kl. 10:30 'Gift ved første blik': - Jeg er dybt bekymret

Mens Michael Sommer gerne ville tale om de udfordringer, der mødte parret i hverdagen, føler han, at hans tv-kone helst ville undgå for mange samtaler om det.

- Hun syntes, at vores fokus skulle være, at vi skulle have det sjovt, hvor jeg mere mente, at vi skulle tale om de ting, der var svære. Jeg var klar til arbejde på det, siger Michael Sommer og fortsætter.

- Vi havde jo ikke valgt hinanden. Men vi havde valgt at prøve at finde ud af det sammen i løbet af eksperimentet. Det sagde jeg til hende, siger han.

- Men den er måske også lidt hård, er den ikke?

- Men det er jo rigtigt. Og jeg ville virkelig gerne give det en chance. Jeg var indstillet på, at det var en proces, men også en proces, hvor man bliver træt og har brug for et pusterum, hvor der ikke sker noget hele tiden, siger han.

Ekstra Bladet ville naturligvis gerne have talt med Christina Arenholdt Nielsen, men hun har ikke ønsket at give sin version af den svære hverdag i 'Gift ved første blik'.

Nu fortæller Michael fra 'Gift ved første blik', at man ikke så alt på tv. Foto: DR Film, tv & radio - 5. sep. 2019 - kl. 21:00 Drama bag kulissen: - Det gik helt galt

Se hvordan det går med Christina og Michael samt de andre par i programmet. Det er torsdag klokken 20 på DR1.

Luna Elmkjær har gjort, hvad hun kunne for at rydde op i minderne om Anders Pilemand. Foto: DR Film, tv & radio - 30. sep. 2019 - kl. 06:03 Ny chokerende besked til Luna: Sølle seks kroner værd

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere