Hun er iskold: Sofie Linde svarer tilbage på klovne-kritik

Vildere, vildere, vildere synes mantraet at være for 'X Factor'-værtinden

Man ryger nemt i skudlinjen, som værtinde i DR's underholdningsprogram 'X Factor'.

Det kan Sofie Linde skrive under på, for uge efter uge langer folk ud efter hendes tøjvalg. Her til aften blev hun eksempelvis sammenlignet med en klovn, men det bider ikke på den charmerende blondine.

- Folk må godt kalde mig en klovn. Jeg er faktisk ligeglad. Jeg synes, det her er pisse sjovt og mega fedt, og jeg kan godt lide at have farver på, og at det er vildt og crazy. Det er kun i 'X Factor', at jeg kan få lov til det, så hvorfor ikke bare give den gas?, spørger hun.

Sofie Linde og udstemte Samanta Gomes. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde og udstemte Samanta Gomes. Foto: Mogens Flindt
 

Men forargede seere kan godt forberede sig på at få aftenkaffen galt i halsen, for det skal være endnu vildere, fastslår hun. Direkte adspurgt, hvordan hun vil overgå aftenens outfit i næste uge, svarer hun.

- Jeg ved det ikke helt endnu, men jeg har spurgt, om jeg ikke må få glimmer-spisepinde i håret.

Mia og Morten er begge klar til næste uges semifinale. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 17. mar. 2017 - kl. 22:27 Morten om kæmpe-koks: - Det var fuldstændigt sindssygt

- Altså køre kinesisk tema?
- Ja, det kunne jeg godt tænke mig. Jeg ved ikke, hvor det ender, for der er nogle professionelle, der styrer mine idéer, men for mig handler det om at have det skægt, skille sig ud, fyre den af og have farver på. Jeg elsker altid mit tøj.

- Folk skriver, at du er blevet uvenner med din stylist?
- På ingen måde. Han er en af mine allerbedste venner, og det man kan sige om mine stylister er, at de kender mig, og det betyder vildt meget for mig. Jeg kunne sagtens iklæde mig det, alle andre går i, men det gider jeg ikke. Jeg vil larme. Det skal være noget, man ikke har set før, slår hun fast.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen