Hvad f... betyder det? Ny trailer giver fans hovedbrud

Dragen og løven fryser til is, mens løven brænder op. Der er kommet ny trailer for 'Game of Thrones'

Se traileren herover.

Så er der ikke længe til.

Sæson otte af 'Game of Thrones' får premiere til april, men allerede nu er folkene bag serien godt i gang med at varme op under fansene. Her til morgen kunne danskerne vågne op til endnu en trailer, der ganske vist ikke direkte afslører meget af handlingen, men som viser en ulv, der ædes op af isen, mens løven brænder i flammerne.

Se også: Populær HBO-fortælling får en 2'er

I serien repræsenterer ulven huset Stark, mens løven er symbolet på huset Lannister - konkurrenten, som danske Nikolaj Coster-Waldau såmænd repræsenterer i 'Game of Thrones'. Og allerede nu er analyser og teorier godt i gang.

'Det ser ud, som om der laves en mur af drageglas (som kan dræbe white walkers, red.)', skriver en bruger på Twitter..

'Ulven og dragen frøs til is, mens løven brændte. Hvad betyder det?'

Det har andre brugere et brud på. Blandt dem er Ana.

'Ulven og løven ryger i struben på hinanden. Vi skal snart i krig, min ven.'

Sebastian Jessen får ikke megen hjælp af manuskriptet som den hjemvendte soldat Esben i 'I krig og kærlighed'. Foto: UIP Filmanmeldelser - 14. nov. 2018 - kl. 15:01 Synd og skam: Dansk krigsdrama falder tungt til jorden

Det er særligt muren af drageglas, der spekuleres meget i blandt fansene. Primært da det er et af de få midler, menneskene i serien rent faktisk har til at bekæmpe hæren af døde med, der nærmer sig fra nord.

Du kan se traileren over artiklen og danne dig din egen mening.

Danske Nikolaj Coster-Waldau i 'Game of Thrones'. Foto: AP
Danske Nikolaj Coster-Waldau i 'Game of Thrones'. Foto: AP

Andre kunne dog ikke være mere ligeglade med traileren. De undrer sig stadig over en detalje fra seriens første sæsoner, hvor Tyrion Lannisters væbner er så god i sengen, at han slipper for at betale på et bordel. Som brugeren GameChanger skriver på YouTube:

'Vil de omsider besvare det vigtigste spørgsmål? Hvad var det præcis, Podrick gjorde ved de der ludere?'

Lige den detalje får vi næppe med.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen