I chok: - Vi havde slet ikke set den komme

Der er ingen tvivl om, at Asta og Oscar var både rørte og overvældede over fredagens udfald

Hør parrets reaktion på, at de er overlevet endnu en gang. Video: Rasmus Flindt Pedersen.

Både bookmakere og dommere så Oscar Bjerrehuus og Asta Björk ude af ’Vild med dans’ fredag aften.

Sådan blev det dog ikke, for selvom parret havde færrest point, røg de direkte videre til semifinalen og slap altså også for at skulle i omdans først. I stedet blev det Neel Rønholt og Michael Olesen, der måtte forlade dansekonkurrencen.

Se også: Favoritter ude af 'Vild med dans': - Nu skal vi sove

Det viser endnu engang, at alt kan ske i TV2-programmet, og både Oscar og Asta var bestemt meget overraskede over udfaldet.

- Jeg er rimelig meget i chok. Det er stadig ikke gået helt op for mig endnu, at vi er i semifinalen. Det er virkelig vildt, det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg er super stolt af min egen indsats, men især også af Asta, fordi hun har kunnet holde mig ud, lød det fra en glad Oscar kort efter afgørelsen.

- Ej, hvor er du fjollet, grinede Asta og fortsatte så:

- Vi var hundrede procent sikre på, at vi skulle i omdans, nu hvor vi lå i bunden. Så forventer man jo det værste, og det var jo oplagt. Så vi havde slet ikke set den komme, at vi ville ryge videre uden omdans. Det er da så fantastisk og overvældende, at der er så mange, der har stemt på os.

- Vi er mega taknemmelige for, at der er så mange, der tror på os. Nu er vi klar til semifinalen, og jeg vil helt sikkert gå all in på gulvet, afsluttede Oscar.

Se semifinalen i ’Vild med dans’ fredag den 22. november på TV2 og TV2 Play.

Det var et overrasket par, der vandt omdansen i fredagens afsnit af 'Vild med dans'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 07:39 Lettet Læssø: - Jeg er tom for ord

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere