I tårer: - Det er mega forfærdeligt

Live var fredag aften tydeligt berørt over, at Maria & Bea ikke længere er en del af 'X Factor'

Live havde svært ved at glæde sig på sine egne vegne på grund af Maria & Beas exit. Video: Nanna Madsen

Selvom det med fredagens liveshow står klart, at Live er videre til næste uges liveshow og dermed semifinalen, så var det noget helt andet, der stjal hende og de andre 'X Factor'-deltageres opmærksomhed fredag aften.

De var nemlig alle dybt berørte over, at Maria & Bea har måttet forlade showet, efter Beas far torsdag pludseligt døde af en hjerneblødning.

Selv havde Live tårer i øjnene umiddelbart efter fredagens liveshow og havde svært ved at skjule, at hun var meget rørt over hele situationen.

- Det er jo mega forfærdeligt, at de ikke er der mere. Det er mega forfærdeligt det, der er sket. Der er meget mere tomt og stille. Der har været rigtig dårlig stemning. Jeg har selv været berørt af det, lød det fra Live, der derfor heller ikke helt kunne glæde sig over, at hun nu er i semifinalen og dermed et stort skridt tættere på finalen.

Maria & Bea er udgået af 'X Factor' efter et tragisk dødsfald. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 16:38 Chok: Maria og Bea udgår af 'X Factor'

- Det er lidt en unfair måde, man er kommet blandt de fire bedste eller fire sidste. Man kan blive nødt til at være glad for, at man er kommet så langt. Men det er en unfair måde, jeg er kommet så langt, lød det ærligt fra Live.

Hun havde da også kun roser til overs for Maria & Bea, som hun og de andre deltagere ifølge Live savner meget.

- Jeg synes, Maria og Bea er mega fede, og jeg elsker deres stil.

Du kan se 'X Factor'-semifinalen fredag aften kl. 20.00 på TV2.

33 kommentarer
Vis kommentarer