Ikonisk tv-program vender tilbage: Deltagere afsløret

Seks af deltagerne til den kommende sæson af 'Fangerne på fortet' er netop blevet afsløret

De to første hold, der skal prøve kræfter med udfordringer på Fort Boyard. Foto: TV3
De to første hold, der skal prøve kræfter med udfordringer på Fort Boyard. Foto: TV3

En ny sæson af 'Fangerne på fortet' kan til foråret opleves på TV3, som har valgt at genoplive det ikoniske tv-program efter flere års pause.

TV3 har indtil nu været tavse omkring deltagerholdet til den nye sæson, men Ekstra Bladet har tidligere afsløret, at ét af de mange hold kommer til at bestå af 'Forsidefruer'-duoen Janni Ree og Amalie Szigethy, som får selskab af Frederik Fetterlein.

Nu er sløret blevet løftet for yderligere seks af de deltagere, der skal i kamp på Fort Boyard i Frankrig.

Janni og Amalie er ikke længere veninder. Foto: Tariq Mikkel Khan Film, tv & radio - 28. nov. 2019 - kl. 21:33 Amalie om 'Fangerne på fortet'-drama: - Der er to sider af sagen

Seerne kan glæde sig til at opleve den tidligere håndboldspiller og -træner Lars Rasmussen, som danner hold med håndboldspilleren Kristina 'Mulle' Kristiansen og 'Den store bagedyst'-deltageren Micki Cheng.

De skal i direkte duel med 'Vild med dans'-duoen Morten Kjeldgaard og Michael Olesen, som får tv-værten Sofie Østergaard, der i øjeblikket kan opleves i DR-programmet 'Versus', som sidste medlem af holdet.

Joachim Boldsen og Camilla Ottesen skal styre løjerne som værter, mens Anders Lund Madsen indtager rollen som vismanden i tårnet.

Det vides endnu ikke, hvornår 'Fangerne på fortet' får premiere, men det bliver i løbet af foråret.

Se også: Tv-vært åbner op: - Jeg blev kaldt billig havneluder

63 kommentarer
Vis kommentarer