Inden 'Vild med dans': Kendis-datter skadet

Søs Egelinds datter Molly kæmper med sin fod inden årets første program

Søs Egelind er sikker på, at Molly klarer dagens dans trods en skade. Foto:Mogens Flindt
Søs Egelind er sikker på, at Molly klarer dagens dans trods en skade. Foto:Mogens Flindt

'Vild med dans' går i gang i aften, men skuespilleren Molly Egelind slås med sin fod, som hun har ødelagt under en træning.

Det fortæller hendes mor, Søs Egelind, da Ekstra Bladet møder hende inden første program.

- Jeg tror, det er en fod, hun har smadret lidt. Men som jeg selv husker, så kan man danse videre, lyder fra fra komikeren.

Her ses Mads Vad sammen med sin dansepartner Molly Egelind. Foto: Mogens Flindt
Her ses Mads Vad sammen med sin dansepartner Molly Egelind. Foto: Mogens Flindt
 

Søs Egelind har selv været med i 'Vild med dans', og hun kender selv til de skader, der kan følge med, når man træner hårdt op til programmerne.

- Det er jo også helt vanvittigt at gå fra nul til hundrede i løbet af så kort tid. Kan huske, at jeg selv var bundet ind i knæ og arme. Alt var bundet ind, fortæller Søs Egelind.

Selvom datteren Molly kæmper lidt med sin fod, så er Søs ikke nervøs for, at hun ikke skal klare aftenens program.

- Jeg er mere rolig i aften. Det kommer til at gå super. Jeg har set hende, siden hun var en lille pige, så jeg ved godt, at hun kan flytte stængerne, lyder det fra en glad Søs Egelind.

Molly danser sammen med den rutinerede danser Mads Vad.

Se klippet nedenunder, hvor alle deltagerne bliver præsenteret

11 kommentarer
Vis kommentarer