Annoncørbetalt - Solo: A Star Wars Story

Indiana Jones giver faklen videre: Lovløs helt fra Star Wars får sin egen film

Han Solo er blandt de mest populære karakterer fra Star Wars-universet. Ny film med masser af berømte skuespillere fortæller historien om, hvordan han bl.a. fik fat i Tusindårsfalken og mødte Chewbacca

Alden Ehrenreich i hovedrollen som Han Solo i den nye film Solo: A Star Wars Story. Foto fra filmen
Alden Ehrenreich i hovedrollen som Han Solo i den nye film Solo: A Star Wars Story. Foto fra filmen
Advertisement

Star Wars-universet er befolket af nogle af filmhistoriens mest ikoniske karakterer.

Tænk bare på superskurken Darth Vader, som, gemt bag sin sorte rummaske og sin uhyggelige vejrtrækning, er blevet symbolet på den mest galaktiske ondskab.

Men det er formentlig også kun den sortklædte superskurk, hvis popularitet kan nå op på siden af karakteren Han Solo, som Harrison Ford i løbet af de første tre film gjorde til en af filmhistoriens – og Star Wars-sagaens – mest kendte og elskede karakterer.

Den 23. maj bliver der tilføjet endnu mere dybde til den snedige, lovløse Han Solo med de gudsbenådede evner som rumskibspilot, når der er premiere på Solo: A Star Wars Story, hvor det unge stortalent Alden Ehrenreich spiller hovedrollen som Han Solo.

Filmen er ikke en fortsættelse af Star Wars-sagaen, men er én af de såkaldte antologifilm, som udforsker universets mest fascinerende sidehistorier.

Alden Ehrenreich i rollen som Han Solo. Foto fra filmen
Alden Ehrenreich i rollen som Han Solo. Foto fra filmen

I den første antologifilm 'Rogue One' så vi rebellernes kamp for at stjæle de mystiske tegninger fra Dødsstjernen, men i Solo: A Star Wars Story får vi i stedet en forrygende indføring i karakteren, når der dykkes ned i Han Solos dramatiske forhistorie, som den udspiller sig, inden vi første gang møder den karismatiske antihelt i den allerførste Star Wars-film 'Episode IV: A New Hope'.

Han Solos historie starter på planeten Correllia, som er en industriel, lovløs og dyster planet, hvor produktionen af rumskibe er det væsentligste erhverv, og hvor det onde rumvæsen Lady Proxima hverver forældreløse gadebørn – de såkaldte 'slumrotter' – til organiseret kriminalitet.

En moralsk forkvaklet antihelt
Sådan én er Han Solo, en ung mand, som intet har at miste, og som vil gøre alt for at slippe væk fra sin udsigtsløse tilværelse som småkriminel. Vi møder ham lige der, hvor han står med den nøgle i hænderne, der kan blive han og kæresten Qi'Ras udvej fra den dystre planet, så han måske kan realisere sin drøm om en dag at blive pilot.

Chewbacca. Han Solos bedste ven. Foto fra filmen
Chewbacca. Han Solos bedste ven. Foto fra filmen

Men tingene går selvfølgelig ikke som planlagt, og før filmen er nået til ende, må Solo snyde, bedrage og gennemgå de mest forfærdelige intergalaktiske strabadser, inden han får sin frihed og får fingrene i det fantastiske rumskib 'The Millennium Falcon' – Tusindårsfalken, som senere får en central rolle i hele Star Wars-fortællingen.

Samtidig får vi også historien om, hvordan Han Solo møder sit behårede sidekick, den kæmpestore wookiee Chewbacca. I videoen herunder kan du komme med på en guidet-tur i Millennium Falcon. (Artiklen fortsætter under videoen)

 
Ida Rud er filmanmelder og assisterende redaktør ved Ekko og journalist på Troldspejlet, og ikke mindst er hun kæmpefan af Star Wars-universet. Hun er spændt på at se filmen og er ikke overrasket over, at fokus denne gang er rettet mod Han Solo.

- Solo er en af filmhistoriens bedste karakterer. Han er en mand med en flosset moralsk karakter, men er samtidig fantastisk charmerende. Der er en legendarisk scene i 'The Empire Strikes Back', hvor Han Solo bliver frosset ind i karbonit af Darth Vader. Prinsesse Leia kysser ham en sidste gang, inden han indfryses, og siger farvel med et "I love you", hvortil Han Solo køligt svarer "I know". Den replik er hele hans karakter sat på spidsen. Jeg håber meget, at Alden Ehrenreich formår at bevare den coolness i den nye film, fortæller hun.

Her kan du få det fulde overblik over de mange Star Wars film
ANNONCØRBETALT INDHOLD: Ny film fra Star Wars universet på vej: Få overblikket inden du ser den

Universet fascinerer stadig nye og gamle fans
Han Solo optræder i de første tre Star Wars-film og i efterfølgeren 'Episode VII: The Force Awakens', hvor han i alle tilfælde bliver spillet af Harrison Ford. Ford fulgte senere op med den næsten lige så ikoniske rolle som Indiana Jones, og netop dette eventyr er noget af det første, man kommer til at tænke på, når det nye eventyr om Solo ruller over skærmen.

Her kan du se traileren til Solo: A Star Wars Story


Denne gang spilles Han Solo af 28-årige Alden Ehrenreich, som er bedst kendt fra Coen-brødrenes 'Hil, Cæsar!', mens hans lækre kæreste Qi'Ra spilles af Emilia Clarke, som du formentlig har set i rollen som den gudesmukke Daenerys Targaryen fra Game of Thrones.

Det lidt ældre publikum vil glæde sig over at se Woody Harrelson i vanlig oplagt stil som den barske Captain Beckett og Donald Glover spiller rollen som Lando Calrissian mens Paul Bettany har rollen som Dryden Voss.

Solo: A Star Wars Story føjer nye dimensioner til det i forvejen historiespækkede univers, og det gamle ordsprog om, at man skal 'forstå fortiden for at forstå nutiden', kommer helt til sin ret her.  Men hvordan kan det være, at det her univers kan blive ved at fascinere de gamle fans, mens det stadig vinder nye og unge tilhængere?

- I virkeligheden er Star Wars jo en banal kamp mellem det gode og det onde, men samtidig er der en dobbelthed i universet, som gør det spændende. Du har flotte, spændende og rørende scener og nogle karakterer, som er dybt fascinerende i sig selv. For eksempel Han Solo, som også har en dobbelthed over sig. Han er ikke en helt i traditionel forstand, for man ved aldrig helt, hvor man har ham, men hans charme gør, at man ikke kan lade være at holde af ham, siger Ida Rud.

Fra den 23. maj har du selv mulighed for at se, om du kan modstå Han Solos charme, når hans storslåede rumeventyr løber over filmlærredet i biografer landet over.

Artiklen er sponseret af Solo: A Star Wars Story, der har premiere den 23. maj.

1 af 2 
2 af 2 Alden Ehrenreich i hovedrollen som Han Solo i den nye film Solo: A Star Wars Story. Foto fra filmen

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere