Ingemanns drømmetjans: - Det gjorde et kæmpe indtryk

Peter Ingemann forsøger at tegne et nuanceret billede af livet under krigen, når 'Ingemann og besættelsen' løber over skærmen

Mødet med Helge Milo var en store oplevelse for Peter Ingemann, da han optog programmerne. Foto: TV2
Mødet med Helge Milo var en store oplevelse for Peter Ingemann, da han optog programmerne. Foto: TV2

Mandag aften er Peter Ingemann tilbage på de danske tv-skærme, når han i to afsnit tager danskerne tættere på anden verdenskrig.

Det sker i TV2-programmet 'Ingemann og besættelsen', hvor der klokken 20:00 er premiere på det første af to afsnit.

- Jeg tror ikke, det er en hemmelighed for folk, der følger mig på tv eller de sociale medier, at jeg er meget interesseret i historie - og især første og anden verdenskrig. Så det er min hobby, og jeg har i mange år haft en drøm om at lave historiske programmer. Det har vi så gjort med murens fald og nu med besættelsen, siger han.

Se også: Peter Ingemann jubler over god nyhed

Målet er at give folk et nuanceret billede af livet under krigen. Blandt andet at mange danskere undlod at gøre modstand i de første år af besættelsen, fortæller 47-årige Peter Ingemann.

- Vi forsøger også at give et nuanceret billede af dem, der meldte sig til Frikorps Danmark. De fleste var nazister og landsforrædere, men der var også nogle, der var mere bange for Stalin og kommunismen og derfor i vildfarelse meldte sig, fordi de tænkte, at af Hitler og Stalin så var Stalin ham, de var mest bange for.

- Man skal jo tænke på, at man endnu ikke kendte til omfanget af tyskernes forbrydelser på daværende tidspunkt. Så alt handler om nuancer, siger han.

'Løvens hule'-holdet i den igangværende sæson. Foto: Per Arnesen/DR Danske kendte - 22. feb. 2020 - kl. 20:05 Speciel gave til Ingemann: Nøgenvideo fra 'Løvens hule'-profil

Dét gjorde indtryk
Flere ting gjorde stort indtryk på Peter Ingemann under optagelserne til de to programmer, men især én ting står stadig stærkt i hukommelsen for tv-værten.

- Et af de stærkeste indslag er om de tyske flygtningebørn, og hvordan vi egentlig behandlede små, uskyldige børn, der kom nede fra Tyskland, og hvordan vi lod flere tusinde dø af simple sygdomme, fordi vi simpelthen ikke gad yde ordentlig lægehjælp. Ja, Danmark var i nød og rimeligt i knæ, men der var også mange, der sagde, at vi ikke skulle hjælpe dem, fordi de var fjenden.

- Det er svært at forestille sig, at en femårig tysk dreng skulle være fjenden, men sådan var opfattelsen. Han siger meget stærkt, at: 'Det første danske ord, jeg lærte, var tyskersvin, da de spyttede på mig i Nyborg'. Det gjorde kæmpe indtryk på mig, og sådan noget skal vi jo også have med i billedet.

Se også: TV2-vært: Du pisser ved siden af, Margrethe

Peter Ingemann går blandt andet på opdagelse i en af tyskernes bunkers, der har været lukket siden krigen. Foto: TV2
Peter Ingemann går blandt andet på opdagelse i en af tyskernes bunkers, der har været lukket siden krigen. Foto: TV2
 

I de to afsnit besøger tv-holdet også det sidste levende medlem af Churchill-klubben, Helge Milo, som var blandt de første, der gjorde modstand mod tyskerne - og blandt andet har dannet grundlag for filmen 'Drengene fra Sankt Petri'.

- Han beskriver, hvordan de som unge skoledrenge sagde: 'Fandeme nej! Vi skal sætte os til modværge og yde tyskerne modstand', men faktisk blev set ned på af omgivelserne. I starten vidste folk selvfølgelig ikke, hvem de var, for så var de jo blevet taget med det samme, siger Peter Ingemann og fortsætter:

- Men de kunne læse i aviserne i Aalborg og høre fra regeringen, at man skulle stoppe med at drille tyskerne - for nu at sige det lidt firkantet. Men de unge skoledrenge endte med at blive stukket af en dansker og anholdt, og de var bange for at ryge til kz-lejr i Tyskland.

Se også: Rasende Ingemann misbrugt: - Det er SÅ meget over grænsen!

Det var en stor oplevelse for Peter Ingemann at sidde over for den 93-årige Helge Milo.

- Han er selv beskeden omkring, at deres bidrag ikke var særligt stort militært, men det gav meget på moralen, at der var nogle, der sagde: 'Det nytter ikke noget! Vi skal sætte os til modværge'. Så for mig var det da kæmpe, kæmpe stort at sidde overfor ham, for vores ære stod på spil dengang.

I løbet af programmerne undersøger Peter Ingemann også nogle af dem, der havde glæde af besættelsen - for eksempel de folk, der tjente mange penge på at bygge bunkers til tyskerne.

'Det kan irritere mig'
Tv-værten mener, at det er vigtigt, at man også har de mindre positive vinkler med, når en historie skal fortælles.

- Det kan irritere mig, hvis man har en bestemt historie, hvor der er lidt fejl og pletter, så vil man slet ikke høre det. For 'uha, nej, vi må ikke ødelægge den store fortælling og gode historie'. Men jeg synes, det er en fejl, for der går ikke noget af de heroiske modstandsfolk, vi havde, fordi vi stiller spørgsmål ved, om alt, de lavede, var rigtigt.

- Jeg har aldrig mødt et menneske i verden, som er perfekt. Jeg tror ikke, det menneske findes. Derfor irriterer det mig lidt, at folk siger, at vi ikke må grave i dét og dét og ikke må have noget andet med, fordi det ødelægger historien. Nej, det gør kun historien stærkere, siger Peter Ingemann.

Se også: Overrasket Peter Ingemann: - Folk er aggressive

Han håber derfor, at han sammen med produktionen har formået at tegne et nuanceret billede af tiden i Danmark dengang.

- Men nu er to udsendelser på 40 minutter slet ikke nok, og jeg har kun det talent, jeg har, så andre må jo vurdere, om det lykkedes os at gøre det, siger han med et grin.

Du kan se det første af to programmer af 'Ingemann og besættelsen' mandag aften klokken 20:00 på TV2.

97 kommentarer
Vis kommentarer