Internettet i selvsving over bizar detalje fra prisuddeling

Stjerneskuespillerens tur på scenen er overalt på de sociale medier

Se Paltrows specielle gang på scenen til årets Emmy Awards.

Da den 46-årige stjerneskuespiller og sangerinde Gwyneth Paltrow natten til mandag gik på scenen for at præsentere kategorien bedste kvindelige hovedrolle i dramaserie under årets Emmy-uddeling, håbede hun nok, at det var hendes tale eller måske hendes påklædning, der ville blive husket.

Men på det ubarmhjertige internet, som sjældent misser en besynderlig detalje, er det noget helt andet, folk nu taler om. Nemlig hastigheden af den 46-åriges spadseren frem til mikrofonen.

'Tillykke til alle de optrædener, der har vundet Emmy'er i nat, men den bedste optræden i aften er Gwyneth Paltrows gang til scenen', skriver en Twitter-bruger blandt andet om klippet, der er blevet delt vidt og bredt på det sociale medie.

Her hersker der også flere forskellige bud på, hvorfor stjernen går så langsomt hen til mikrofonen. Flere foreslår, at det måske skyldes, at Gwyneth Paltrow har brugt nogle af produkterne fra sit eget sundhedsfirma, Goop. Andre antyder, at skuespilleren muligvis er stresset over at have iført sig en vintage-Valentino-kjole fra 1963.

Se den virale video af Gwyneth Paltrow i toppen af artiklen - og se nogle af de mange reaktioner her:

HBO-hitserien 'Game of Thrones' havde i øvrigt fået hele 32 nomineringer ved årets Emmy-uddeling. Det var dog miniserien 'Chernobyl' - også fra HBO' - der løb med flest af de store priser.

Der var i øvrigt et dansk islæt ved nattens prisuddeling - se her, om det blev en dansker, der løb med en af de helt store priser.

79 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!