Isdronning: Sådan leger hun med hans følelser

Tessie hygger sig med René i 'Ex on the Beach'. Og alt imens han bliver smaskforelsket, føler hun intet. Sin puttemakker vil hun dog ikke give slip på

Allerede efter få dage i villaen var stakkels René opløst i tårer over Tessie. Video: Discovery Networks Danmark.

Der er optræk til ballade i 'Ex on the Beach'.

Programmet der tidligere var kendt for lystige unge mennesker med hang til lagengymnastik og gode tv-øjeblikke har fået en træg start, der leder tankerne hen på konkurrentens realitypendant 'Paradise Hotel'.

Se også: Krig i realityland: - Det er fuldstændigt respektløst

Men snart kan det ændre sig. For der er god kemi imellem deltagerne René og Tessie, eller det mener René i hvert fald. Tessie har flere gange forsøgt at forklare ham, at hun ikke føler en døjt for ham, men intet siver ind.

- Der er en grund til, at hun græder, men hun vil ikke indrømme, at vi har noget, siger René i aftenens afsnit.

- Jeg har det rigtig godt med dig, og jeg er rigtig glad for dig, siger han direkte henvendt til Tessie.

Uden dog at få den ventede reaktion.

- Jeg har det ikke særligt godt med, at René har sagt, at han er blevet glad for mig. Men jeg gengælder ikke de følelser, René han har, så det er en ubehagelig og akavet samtale at have.

René sidder i saksen i 'Ex on the Beach'. Foto: Aleksander Klug
René sidder i saksen i 'Ex on the Beach'. Foto: Aleksander Klug

Imens sidder en dybt forelsket René og nægter at indse, hvilket edderkoppespind han er fanget i.

- Det er ikke super fedt at blive afvist af Tessie, men jeg kan ikke finde ud af, om det er, fordi hun ikke vil, eller fordi hun er bange for at blive såret, siger han, mens Tessie konstaterer.

- Han skal finde en anden at blive glad for.

Det er dog hyggeligt med en puttemakker, så Tessie tager naturligvis René tilbage og lader ham sove hos sig. Og det er kun starten for den arme René.

- Det, jeg skal gøre for at bevise over for Tessie, at jeg gerne vil hende, det er klart at lade være med at ligge og putte med andre og lade være med at kysse rundt med andre og lade være med at snakke om, at jeg bare skal have noget skinke. Det fungerer ikke, lyder det fra den unge mand, der tydeligvis ikke kan forstå et hint.

Tessie Skovly. Foto: Janus Nielsen
Tessie Skovly. Foto: Janus Nielsen

'Ex on the Beach' kan ses søndag til tirsdag på Kanal 4 og på streamingtjenesten dplay.

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere