- Jeg deler altså ikke hendes frygt for numsebakterier

Noget så kedeligt som vasketøj blev til en heftig debat i 'Gift ved første blik'

Det var storm før stilhed i denne uges udgave af 'Gift ved første blik', som var sidste afsnit før næste uges finale, hvor de parrene skal tage stilling til, om de vil forblive gift eller skilles.

Selv de mest harmoniske tv-ægtepar i programmet virkede til at være ved at give op på kærlighedseksperimentet, og små diskussioner blev blæst op til kæmpe dramaer, inden det hele slutter.

Hos Henriette og Claus var det viskestykker og numsebakterier, der var omdrejningspunktet for en tvist mellem dem. For kan man vaske sit hverdagstøj sammen med viskestykker og undertøj på en ganske almindelig 40 graders vask. Det spørgsmål kom de to op at mundhugges over under en middag. Hun gav sig ikke, og han holdt stædigt fast i, at det hele sagtens kan høvles i samme maskine.

Henriette Hansens venner mener, at hun bliver fremstillet som en meget stille pige i 'Gift ved første blik'. Foto: DR Film, tv & radio - 22. sep. 2019 - kl. 06:24 'Gift ved første blik'-Henriette: - SÅ stille er jeg altså ikke

-Prøv at høre. Jeg ved, hvad jeg taler om!, siger Henriette Hansen til Ekstra Bladet med en god portion ironi i stemmen.

Og hun har hånden fuld af gode argumenter for, hvorfor underhylere og viskestykker aldrig må havne i vaskemaskinens tromle på samme tid med mindre temperaturen skrues op på mindst 60 grader.

- I forbindelse med min tidligere uddannelse, jeg tog, da jeg var 18 år, lærte vi, hvordan man vasker tøj, så det bliver ordentligt rent, så jeg har set den slags bakterier gennem lup, siger hun med et stort grin.

Henriette Hansens store ekspertise på vaske- og bakterie-området preller dog af på Claus Henriksen.

- Jeg deler altså ikke hendes frygt for numsebakterier! Hvis ting bliver for sterile, bliver vi bare syge. Vores immunforsvar skal have noget at arbejde med, siger Claus Henriksen, der som single aldrig har haft problemer med at fylde en vaskemaskine med det snavsetøj, der nu lige var.

- Det er jo fjollet kun at vaske to stykker tøj af gangen, siger han.

Henriette Hansen synes, at det er pænt komisk, at optagelsen af deres numsebakterie-diskussion er kommet med i programmet.

- Men det viser også meget godt, hvor overstædig Claus kan være. Man skal virkelig være god til argumentere i en diskussion med ham, og lige der havde jeg bare min argumentation i orden, griner hun.

Ud over vasketøjet er Henriette og Claus også uenige om rengøring. - Claus' motto er, hvorfor bruge tid til at gøre rent, her er jo beskidt igen i morgen, siger Henriette Hansen. Foto: DR
Ud over vasketøjet er Henriette og Claus også uenige om rengøring. - Claus' motto er, hvorfor bruge tid til at gøre rent, her er jo beskidt igen i morgen, siger Henriette Hansen. Foto: DR

Claus Henriksen erkender, at han kan være en stædig rad.

- Jeg er meget bevidst om min stædighed. Den har bragt mig langt i livet. Jeg tror, at den stammer fra min fortid. Hvis der er noget bøvl, gør jeg det bare selv på min egen måde, siger han.

Claus og Henriette kom rigtig godt fra start i deres ægteskab. Foto: DR Film, tv & radio - 22. aug. 2019 - kl. 20:58 Claus blev mobbet som barn: - Det har sat sine spor

Se om Claus og Henriette kan enes om vasketøjet og ægteskabet, når DR1 på torsdag sender sidste afsnit af 2019-udgaven af 'Gift ved første blik'. Det er klokken 20.

Anders Pilemand havde håbet på, at han denne gang skulle finde kærligheden i 'Gift ved første blik'. Det er der absolut intet, der tyder på, at han gør. Foto: Foto: Nicolas Cosedis Film, tv & radio - 15. sep. 2019 - kl. 06:53 'Gift ved første blik'-Anders har gjort det før

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere