- Jeg mangler ikke noget

Nicklas Bendtner fortæller i det nyeste afsnit af 'Bendtner & Philine', at han ikke mangler noget økonomisk

Video: Dplay

Nicklas Bendtner blev i en tidlig alder verdenskendt fodboldspiller. Pengene trillede ind på kontoen, og i en lang årrække var han blandt de bedst betalte spillere på landsholdet.

Før han fyldte 18 år, tjente han omkring 3000 kroner om måneden og siden gik det op på 430.000. Da han tilbage i 2014 forlængede sin kontrakt med Arsenal for en fem-årig periode, lød månedslønnen på over to millioner kroner.

Selvom lønnen blev mere end halveret, da han skiftede til Rosenborg i 2017, var han stadigvæk placeret i toppen af højst betalte fodboldspillere i Norge.

Se også: Har tabt kæmpe millionbeløb på gambling

Nicklas Bendtner står i dag uden kontrakt, men i Dplay-serien 'Bendtner & Philine' fortæller han, at økonomien stadigvæk er lovende.

- Økonomisk ser det fint ud. Jeg mangler ikke noget. Jeg har en masse investeringer, jeg pønser på, siger Nicklas Bendtner.

Artiklen fortsætter under videoen...

Nicklas Bendtner håber på, at han inden for de næste ti år kan tjene den samme sum penge, som han tidligere har gjort. Dertil løfter han sløret for, at han allerede har lagt frø ud til en karriere efter fodbold.

Se også: Bendtner ærgrer sig: - Jeg har prøvet alt

Uden en underskrevet kontrakt er Nicklas Bendtner ikke bundet til noget, hvilket han finder befriende og behageligt.

Han fortæller i programmet, at han har store drømme om, at familien kan få en stabil og god base.

- Jeg vil helst finde et hus til Nicholas, Philine og mig, så vi har en stabil og god base, og Nicholas kan få sit eget værelse, siger Nicklas Bendtner.

Når man hedder Nicklas Bendtner er der ofte ikke langt fra tanke til handling. For nylig fremgik det nemlig af de officielle registre, at han er flyttet ind i 500 kvadratmeter stor ejendom i Hørsholm.

Nicklas Bendtner er flyttet ind på denne adresse i Hørsholm. Foto: Lars Poulsen
Nicklas Bendtner er flyttet ind på denne adresse i Hørsholm. Foto: Lars Poulsen

Du kan se videoerne i artiklen og 'Bendtner og Philine' på Dplay torsdag kl 10.00.

39 kommentarer
Vis kommentarer