Jesper Vollmer: - Alt var øv og lort

Kokken var virkelig ramt af søsyge de første dage af 'Over Atlanten', pludselig vendte det

Jesper Vollmer kunne slet ikke genkende sig selv i starten af turen 'Over Atlanten'. Video: Discovery

En sækkestol på dækket.

Det var Jesper Vollmers faste plads de første mange dag af turen 'Over Atlanten'.

Sammen med en række andre kendisser er den kendte kok lige nu aktuel i programmet, hvor de i en sejlbåd skal krydse det store hav.

Den første håndfuld dage var Jesper Vollmer sendt til tælling af søsyge. Og som han siger i klippet herover, så var alt 'øv og lort'.

Se også: Heftigt drama på tv: - Det var virkelig ubehageligt

Men pludselig vendte det. Hans krop havde vænnet sig til skibets bevægelser.

- Det var lidt som at blive født på ny. Som jeg siger flere gange, kunne jeg slet ikke finde den Jesper Vollmer, jeg kender. Jeg var frustreret over, at jeg ikke kunne de ting, som jeg troede, jeg kunne, for hver gang jeg gik ned i skibet, blev jeg skidt, siger han til Ekstra Bladet.

Glæden som frisk sømand blev dog kort, fortæller han.

- Da vi nåede Kap Verde drejede vi op mod passatvinden, og så fik båden ligesom en ny måde at bevæge sig på. Så fik jeg lige en tur mere, hvor jeg blev rigtig skidt i nogle dage, fortæller han.

Se også: Efter voldsom ulykke: Måtte ikke sige nej

- Når du tænker på turen, kan du så huske andet end kvalme og søsyge?

- Ja, det er faktisk ikke det, der fylder. Når jeg var oppe på dækket, fungerede jeg jo fint. Det var kun, når jeg gik ned i kabyssen eller i min køje, at jeg blev rigtig dårlig. Og faktisk er det mere samvittigheden over, at jeg ikke kunne lave mad, som jeg havde planlagt, der fylder, siger han og fortsætter.

- Men bare vent. Der kommer også tidspunkter, hvor jeg varter folk op og forkæler dem - præcis som jeg godt kan lide det, siger han.

Se også: Kendis brændte Hornsleth-billede: - Komplet uforståeligt

Udover Jesper Vollmer medvirker musikeren Wafande, diamanthandler Katerina Pitzner, tv- og radiovært Anders Lund Madsen, kunstner Kristian von Hornsleth, og youtuber Julia Sofia Aastrup i anden sæson af 'Over Atlanten.

Se også: Bekræfter: - Vi er gået fra hinanden

Programmet sendes på Kanal 5 og Dplay.

58 kommentarer
Vis kommentarer