Jørgen og Kirsten skaber HEFTIG debat: - De er direkte pinlige

Jørgen og Kirstens forhold udvikler sig hedt, og det har fået mange danskere til tasterne på de sociale medier

Jørgen og Kirsten er flere gange kommet meget tæt på hinanden. Foto: TV2
Jørgen og Kirsten er flere gange kommet meget tæt på hinanden. Foto: TV2

De har nusset, krammet, ligget utroligt tæt i en båd, delt en kæmpe isvaffel og sendt hinanden hede blikke tirsdag efter tirsdag, og aftenens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' er ingen undtagelse.

Her mangler 61-årige Jørgen Pahus pludselig underbukserne, efter han og 65-årige Kirsten Marie Skaarup vågner op på deres romantiske weekend.

Jørgen Pahus er da også kendt for ikke at være bleg for at smide et par lumre jokes og kommentarer afsted i det populære TV2-datingprogram 'Landmand søger kærlighed', hvor han blandt andet har joket om flerkoneri og haft en tommestok OG to kvinder med sig i seng.

Se også: TV2-kendis afslører: Ramt af alvorlig sygdom

I tirsdagens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' tager Kirsten Marie Skaarup Jørgen Pahus med til Randers efter deres romantiske weekend, hvor han bliver introduceret til hendes niece og yngste søn. Her går der da heller ikke længe, før Jørgen kommer med jokes, der er under bæltestedet.

Foran Kirsten Marie Skaarups søn og niece laver Jørgen blandt andet sjov med, at Kirsten flere gange her sagt en stønnende 'mmmh'-lyd under deres romantiske weekend.

- De der upassende kommentarer. Nogle ting behøver man måske ikke snakke om med sin søn, lød det efterfølgende fra Kirsten Marie Skaarups 24-årige søn, Jack Skaarup Munn.

- De hygger sig, og det er det vigtigste, indskød Jack dog efterfølgende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jørgen er ikke bange for at fyre en fræk joke af. Foto: TV2
Jørgen er ikke bange for at fyre en fræk joke af. Foto: TV2
 

Se også: Forholdet brast: Nu ser Nadine en anden

Debat på Facebook
Den store intimitet og de frække jokes mellem Jørgen og Kirsten er da heller ikke gået seerne ubemærket hen, og på de sociale medier er der delte meninger om, hvorvidt Jørgen og Kirstens meget bramfrie forhold er over stregen, eller om det ganske enkelt bare er ægte kærlighed.

'De er bare for meget. Krummer mine tæer i skoene,', konstaterer en kvinde på 'Landmand søger kærligheds' Facebook-side.

'Der er nok en rigtig god forklaring på alle hendes mange ægteskaber. Hun er godt nok for MEGET', lyder det fra en anden.

'Kærlighed kender ingen alder, og det er dejligt når kærligheden rammer. Jeg elsker at se programmet men må indrømme, at jeg synes de er direkte pinlige, at se og høre på', skriver en tredje.

 

Se også: Nadine bestormes af unge fyre: - Jeg er stoppet med at tælle

Andre hylder istedet kærligheden og det tætte bånd, Jørgen og Kirsten har opbygget gennem programmet.

'Helt ærligt, så synes jeg, de er et frisk par og viser, at selv folk i den modne alder kan have det sjovt, og børn skal synes ens forældre er pinlige, og det er uanset alder. Jeg hepper på dem, og skønt de viser noget kærlighed', lyder det fra en kvinde.

Sådan er jeg
Især Kirsten har modtaget mange henvendelser fra seere, der synes, at hun går over grænsen. Her har flere kommenteret den måde, hun nusser Jørgen på, eller at hun i et af programmerne spiste en ispind på en bestemt måde, der ifølge flere havde seksuelle undertoner.

- De skriver, at jeg er for meget, men jeg tror, at de måske selv er for lidt. At det har noget at gøre med dem selv, siger Kirsten Marie Skaarup til TV2.

- Jeg er bare sådan. Jeg tier ikke stille, og der skal ske noget. Om der så er en million, der ser med, er jeg, som jeg er, og sådan må folk tage mig – eller slukke for deres tv, siger hun videre.

Blander sig
At flere danskere er kritiske over for Jørgen og Kirsten på de sociale medier får nu interesseorganisationen Sex & Samfund til at blande sig i debatten.

De vil nemlig gerne slå et slag for, at sex aldrig skal være et tabu - heller ikke når det er mellem ældre mennesker. 

- Seksualitet og alderdom har aldrig rigtig rimet på hinanden. Her i Danmark har vi haft en tendens til at se seksualitet som noget, der aftager, jo ældre vi bliver. Vi bliver ikke konfronteret med, at ældre har sex, og det er heller ikke noget, man vejleder meget om i vores sundhedssystem, og det er noget af det, vi kæmper for, kommer på dagsordenen. For der er en forskrækkelse omkring det, selvom mange jo har sex hele livet, også når man bliver ældre eller syg, siger Morten Emmerik Wøldike, som er projektleder hos Sex & Samfund, til Ekstra Bladet.

Se også: Tv-landmand omtalte kvinder som 'varer': - Det var en fejl

Nemt at kritisere
Ifølge Morten Emmerik Wøldike er det nemt for folk at blive forargede og komme af med deres fordomme på sociale medier, når de sidder gemt væk bag en skærm.

- Det gør det nemmere for dem, og samtidig er det jo gratis også, lyder det fra projektlederen.

Han mener, at et par som Kirsten og Jørgen kan være med til at skabe en god debat og mere fokus på ældres seksualitet.

Se også: Kendt fra populært TV2-program: Nu er han gået konkurs

- De kan være med til at sætte en god debat i gang. For på en måde er et par som de to (Kirsten og Jørgen, red.) jo rollemodeller og går forrest, fordi de netop taler åbent om deres intimitet og det at være et seksuelt væsen, og det er jo også noget af det, vi arbejder for. At få synliggjort, at ældre og mennesker med kronisk sygdom også har sex, så folk ikke synes, at det er ubehageligt og bliver forargede over det, siger Morten Emmerik Wøldike.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra både Jørgen og Kirsten, men det har ikke været muligt.

Hvordan det går med Jørgen og de andre landmænd, kan du se hver tirsdag klokken 20 på TV2.

219 kommentarer
Vis kommentarer