Jubler efter nedtur: - Det har virkelig plaget mig

Endelig fik Henrik Lindegaard vist, hvor dygtig han er

Der er blevet lavet flotte - og mindre smukke kager i løbet af de otte sæsoner. Se de otte mest kiksede her. Foto/redigering: DR/Signe Skov.

Som den allerførste røg Henrik Lindegaard ud af 2019-versionen af 'Den store bagedyst'.

Men den dygtige amatørbager har med sin sejr i jule- og nytårsudgaven af kagekonkurrencen fået den ultimative oprejsning, føler han.

- Jeg er virkelig et comeback-kid, siger Henrik Lindegaard glad til Ekstra Bladet.

- Det er så fedt endelig at få vist, at jeg rent faktisk godt kan bage, og at det ikke var en fejl, jeg var med i første omgang, siger han.

Louise Jensen har det bedst, når hun bruger sine hænder - enten på tænder eller bagværk. Foto: Carsten Mol/DR Film, tv & radio - 1. jan. 2020 - kl. 19:37 Tandlæge-bageren: Derfor er søde sager helt i orden

Henrik Lindegaard er mere end glad for, at han endelig kan dele med hele Danmark, at han er så god til at bage, at det kan føre til en sejr, for hans tidlige exit har gået ham noget på.

- Ja, det har plaget mig, at jeg røg ud som den første. Jeg havde jo drømt om at nå finalen. Jeg havde planlagt og udviklet opskrifter til de første fem programmer, så jeg følte slet ikke, at jeg var færdig, da jeg skulle hjem, siger han og fortsætter.

- Det var noget hårdere, end jeg have troet.

Der gik nogle måneder, før Henrik Lindegaard igen var inspireret til at tænde ovnen og smide en lækker kagedej derind.

- Men da de ringede fra DR og spurgte, om jeg ville være med i jule- og nytårsbagedysten blev jeg simpelthen så glad.

- Vi har alle været sindssygt presset. Når man kommer derud, hvor man bliver rigtig presset, lærer man rigtig meget om sig selv. Så kan man lidt mere, end man regnede med, har Louise Jensen tidligere sagt i et interview med Ritzau. Foto: DR Danske kendte - 21. nov. 2019 - kl. 06:43 På sygedagpenge under 'Den store bagedyst'

Endnu mere glad blev Henrik Lindegaard, da det gik op for ham, at han skulle danne bagepar med Louise Jensen.

- Vi var oprindeligt til audition sammen og havde allerede der et godt øje til hinanden. Vi har bare en god kemi, og så er hun så sød og dygtig, roser han.

Hvad det nyerhvervede trofæ skal bruges til, ved Henrik Lindegaard endnu ikke.

- Det kunne da være fedt at lave en bog eller noget. En ting er i hvert fald sikkert: 2020 skal bruges på mere kage-nørderi, fastslår han.

Henrik Lindegaard har hverken brugt denne 1. januar på at bage eller flade ud. Han har såmænd undervist i dans. Foto: Carsten Mol/DR
Henrik Lindegaard har hverken brugt denne 1. januar på at bage eller flade ud. Han har såmænd undervist i dans. Foto: Carsten Mol/DR
 

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere