Kæmpe 'Klovn'-nyhed

Casper og Frank fuldender deres 'Klovn'-trilogi med filmen 'Klovn: The Final'

Hvem husker ikke de gyldne scener fra den første film? Casper og Frank gør helt sikkert og tager derfor en tur mere i manegen.

Et kapitel i dansk film nærmer sig sin afslutning, ti år efter det begyndte.

Nutmeg Movies og Nordisk Film Distribution har netop offentliggjort den tredje 'Klovn'-film, som samtidig bliver den sidste.

Efter 'Klovn: The movie' (2010) og 'Klovn: Forever' (2015) kommer 'Klovn: The Final' til at lukke og slukke for Casper Christensen og Frank Hvams film-trilogi, der med de to første film solgte flere end 1,3 mio. biografbilletter. 

Casper og Frank har fra starten tænkt 'Klovn'-filmene som en taburet med tre ben: Fortællingen om den moderne mand og de tre vigtigste ting i hans liv: Faderskab, venskab og ægteskab.

De tre temaer har fået hver sin 'Klovn'-film. I 'Klovn: The Movie' handlede det om Franks kamp for at blive far. I 'Klovn: Forever' handlede det om venskabet med Casper. Og i 'Klovn: The Final' handler det om kærligheden.

'Klovn: The Final' påbegynder optagelserne i morgen og får premiere op til vinterferien - helt præcist torsdag 30. januar 2020.

Casper og Frank fuldender deres film-trilogi med 'Klovn: The Final', der får premiere næste år. Foto: Per Arnesen/TV2
Casper og Frank fuldender deres film-trilogi med 'Klovn: The Final', der får premiere næste år. Foto: Per Arnesen/TV2
 

Punktum med et brag
'En tredje og sidste film er en sjov og naturlig måde for os at afslutte det fantastiske filmeventyr på, der begyndte med 'Klovn: The Movie'  for snart et helt årti siden. Vi vil gerne sætte et punktum med et brag, og vi glæder os til at komme i gang med optagelserne. Forhåbentlig bliver det lige så sjovt for publikum, som vi tror, det bliver for os', lyder det fra Casper og Frank i en pressemeddelelse.

Hvor den tredje film helt konkret bærer Casper og Frank hen, forbliver en hemmelighed lidt endnu. Men det bliver dog afsløret, at handlingen tager sit afsæt i, at Frank runder de 50 og får mulighed for at kigge på sit eget liv udefra.

Den anden, men knap så roste film, 'Klovn Forever' blev kommercielt set lanceret med dette klip med Frank, der gik viralt herhjemme.

Efter et flerårigt eksil i Los Angeles, hvor han har arbejdet på forskellige amerikanske tv-serier, vender Mikkel Nørgaard hjem til Danmark for at instruere 'Klovn: The Final'.

Han har også instrueret de to første film og de seks første sæsoner af tv-serien.

Frank Hvam og Casper Christensen har selv skrevet filmens manuskript. Foruden Casper og Frank er der naturligvis gensyn med Mia Lyhne og en række gengangere fra de tidligere film og tv-serien.

Casper og Frank tager en allersidste tur i biograf-manegen. Foto: Holly Stein
Casper og Frank tager en allersidste tur i biograf-manegen. Foto: Holly Stein
 

132 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere