Kæmpe krise i 'Gift ved første blik': Så galt gik det

Luna Elmkjær var utrøstelig i aftenens afsnit, men det var ikke Anders Pilemand, hun græd over

Ekstra Bladets 'Gift ved første blik'-ekspert er heller ikke imponeret over Anders. - Han er overfladisk og skulle bare have lettet trykket, lyder det.

- Allerede da jeg så Luna for første gang komme mig i møde - og jeg håber ikke, at det kan ses på film - vidste jeg, at jeg skulle arbejde med det. Sådan siger Anders Pilemand i aftenens afsnit af 'Gift ved første blik'.

- Rent udseende- og parmæssigt kan jeg ikke se mig selv sammen med Luna resten af mit liv, forsætter Anders Pilemand i klippet, som han selv har optaget under det nygifte tv-pars bryllupsrejse.

Indtil turen til Bordeaux ser seerne parret kysse, kramme og grine glade i hinandens selskab. Pludselig vender den 52-årige 'Gift ved første blik'-deltager dog på en tallerken.

- For mig er det ikke noget, der sker lige pludselig. Det er en gradvis udvikling, men som seerne oplever det, kan jeg godt se, det virker meget brat, siger Anders Pilemand til Ekstra Bladet.

- Da jeg så Luna første gang, så jeg en åben og sød kvinde. Men hun var en anden type, end jeg selv havde valgt. Det var det jeg mente med, at jeg skulle arbejde med mig selv. Men det er jo netop det, eksperimentet går ud på, siger Anders Pilemand. Foto: Nicolas Cosedis
- Da jeg så Luna første gang, så jeg en åben og sød kvinde. Men hun var en anden type, end jeg selv havde valgt. Det var det jeg mente med, at jeg skulle arbejde med mig selv. Men det er jo netop det, eksperimentet går ud på, siger Anders Pilemand. Foto: Nicolas Cosedis

- Luna kom med mange komplimenter til mig, som jeg blev smigret af. På et tidspunkt går det op for mig, at jeg ikke kan gengælde det. Derfor bliver jeg nødt til at bede om en tænkepause. Jeg vil ikke gå og spille skuespil overfor hende, siger han.

- På det tidspunkt har I kysset og krammet og haft sex. Man kan jo ikke lade være med at tænke, om det så har været skuespil fra din side. Har det det?

- Nej! Jeg ville aldrig kysse på en person, jeg ikke følte, jeg var tiltrukket af. Man kan sige, at vi måske blev presset lidt til af under bryllupsfotograferingen. Men vi er voksne mennesker, og måske lægger vi ikke så meget i et kys. Så helt oprigtigt, så var det rigtigt for os at tage de skridt. Det var naturligt, siger Anders Pilemand.

Film, tv & radio - 8. sep. 2019 - kl. 08:05 Revser 'Gift ved første blik': - Mand dig op!

Ikke behageligt
Det var alt andet end behageligt for Anders Pilemand at gøre Luna Elmkjær så ked af det, som hun blev.

- Men det var nødvendigt for mig at være ærlig - så ærlig over for hende som muligt. Og jeg trak mig ikke - jeg bad om en tænkepause. Derfor blev jeg lidt overrasket over hendes reaktion, siger han.

Luna Elmkjær er med egne ord færdig med at græde over sit forliste tv-bryllup.

- Jeg græd ikke over Anders, men over den måde han behandlede mig på. Den var virkelig dårlig, siger Luna Elmkjær til Ekstra Bladet.

- Han skulle have sagt nej, da han så mig første gang. Så ville der have været noget mand i ham, og så ville jeg have haft respekt for ham - også den dag i dag. Det havde i øvrigt også været et skide godt tv-øjeblik, siger Luna Elmkjær.

Hun fortæller, at hun, da parret kørte i hestevogn efter vielsen, spurgte Anders Pilemand, om han ikke ville love hende, at de ting, der kom ud af hans mund var ærlige, og noget han mente 100 procent.

- Det sagde han ja til, men han har jo holdt mig så meget for nar. Jeg føler mig kørt rundt i manegen. Det er helt i orden, at Anders ikke kan lidt mig eller var forelsket i mig. Jeg blev bare så ked af, at han ikke sagde det fra start. Jeg har absolut ingen respekt for hans adfærd og hans opførsel, siger Luna Elmkjær.

Hun fortæller, at hun ikke selv var forelsket i Anders, da deres spritnye ægteskab begyndte at slå revner.

- Det var en relation, jeg følte, det var nemt at være i, for jeg troede, vi var ærlige overfor hinanden. Derfor var jeg bare glad. Jeg ville med garanti også have fået øjnene op for, at det var dårligt match, når vi kom hjem og det blev hverdag. Men helt ærlig, så synes jeg godt, at han kunne have skånet mig for det, han udsatte mig for, siger hun.

Så galt gik det

Det var en glad og intetanende Luna Elmkjær, der filmede sig selv med en kop morgenkaffe i sengen, som hendes tv-mand havde serveret, i torsdag aftens afsnit af 'Gift ved første blik'.

Mens hun sippede kaffen i sig, filmede Anders Pilemand en video, hvor han til kameraet fortalte, at han havde brug for en tænkepause fra sin tv-kone. Derfra gik det, som man kunne se i programmet, ret galt mellem parret.

- Vores kommunikation, der indtil da havde været god, gik helt i stå. Anders ville slet ikke tale med mig. Kun når der var kamera på, kunne vi tale sammen, fortæller Luna Elmkjær, der derfor måtte bede deres medrejsende kameramand om at tænde udstyret.

- Jeg havde nogle ting, jeg gerne ville sige, og derfor måtte jeg simpelthen bede om, at der blev tændt et kamera. Det var ret absurd, siger Luna Elmkjær.

Følg Luna, Anders og de andre par i 'Gift ved første blik'. Det er torsdage klokken 20 på DR1.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere