Kæmpe skandale i realityland: Nu tjekker eks'en ind

Sean Bornkessel blev smidt ud af 'Paradise Hotel', fordi man mente, at han havde en kæreste hjemme i Danmark. I år tjekker hun ind i programmet

Klara var kærester med Sean fra sidste sæson. Nu tjekker hun selv ind. Hør hende fortælle i videoen. Redigering: Lasse Mehrfeld Brøndal

I sidste sæson af 'Paradise Hotel' spillede 19-årige Klara Montes en central rolle, selv om man ikke så hende på tv.

På kontroversiel og skandaløs vis blev deltageren Sean Bornkessel nemlig smidt ud af programmet, fordi han ifølge produktionen havde en kæreste hjemme i Danmark. Noget han selv bestred.

- Vi havde været on and off-kærester i et stykke tid, og vi var ikke kærester, da jeg tog afsted. Men inde på 'Paradise Hotel's Facebookside, skrev hendes veninder, at jeg havde en kæreste, forklarede en skuffet Sean efterfølgende til Ekstra Bladet.

Se også: Blev smidt ud af Paradise: Sådan afslørede de mig

Da hans Facebook var plastret til med billeder af dem sammen, var det svært at forklare sig ud af. Hans udlægning blev bekræftet af TV3.

I år stempler Klara Montes så ind i det program, som hun indirekte var med til at få smidt Sean Bornkessel ud af.

- Jeg var vel grunden til, at han røg hjem, siger hun, da Ekstra Bladet møder hende i Mexico i forbindelse med optagelserne.

Klara Montes på 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen
Klara Montes på 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen

Klar til at smutte
Her er hun ikke meget for at tale om Sean, og blikket bliver fjernt.

- Jeg er her for min egen skyld. Det er en ny sæson og nye deltagere. Han er jo ikke med i det, der sker nu. Men det er en oplevelse, vi nu begge har haft, og som vi kan snakke om fremover. Vi taler rigtig fint sammen.

Se også: Kendt blogger scorer reality-veteran

- Hvordan vil du have det med, hvis han tjekker ind senere på sæsonen?

- Så vil jeg blive glad for at se ham, for jeg holder virkelig meget af ham. Vi er mega tætte og har været sammen i mange år. Vores forhold er specielt. Men jeg vil nok forlade hotellet, hvis han tjekker ind, siger Klara Montes.

- Hvorfor vil du dog forlade hotellet, hvis I har det fint sammen?

- Vores forhold er privat og ikke noget, jeg har lyst til at dele med alle mulige. De følelser, vi har haft sammen har været ægte og ikke noget, som alle andre behøver at være en del af. Og så tror jeg bare ikke, at det er sjovt at være i et singleprogram med sin eks-kæreste, siger hun og understreger.

- Det er en ny sæson og os, der kommer til at være i fokus.

Sean var med i sidste sæson af 'Paradise Hotel', men blev smidt hjem, fordi produktionen mente, at han havde en kæreste hjemme i Danmark. Foto: Janus Nielsen
Sean var med i sidste sæson af 'Paradise Hotel', men blev smidt hjem, fordi produktionen mente, at han havde en kæreste hjemme i Danmark. Foto: Janus Nielsen

Se også: Kærligheden brast: Dansk realitydeltager skal skilles

Det vil dog ligne TV3 og Mastiff, der laver 'Paradise Hotel', meget dårligt, hvis ikke Sean Bornkessel dukker op i programmet, der har en årelang tradition for at genforene tidligere kærester foran kameraet.

Hvordan sæsonen forløber kan snart ses på TV3.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere