KÆMPE SPOILER! 'Game of Thrones' hemmelighed afsløret i Coster-Waldaus retssag

En verserende retssag mellem Nikolaj Coster-Waldau og hans tidligere manager har afsløret en stor hemmelighed fra tv-seriens sidste sæson

Nikolaj Coster-Waldau har siden 2011 spillet rollen som Jaime Lannister i 'Game of Thrones'. Foto: HBO
Nikolaj Coster-Waldau har siden 2011 spillet rollen som Jaime Lannister i 'Game of Thrones'. Foto: HBO

ADVARSEL! I bunden af artiklen vil der være en spoiler for den kommende sæson af 'Game of Thrones'.

I 'Game of Thrones' mistede Jaime Lannister sin højre hånd, da han spillede lidt for smart, mens han var taget til fange.

Skuespilleren bag karakteren, Nikolaj Coster-Waldau, ville nok også have givet sin højre hånd for, at detaljer om Jaimes skæbne i den populære serie ikke var blevet offentliggjort i forbindelse med et retsopgør.

Nikolaj Coster-Waldau og hans tidligere manager Jill Littman udkæmper i øjeblikket et stort slag mod hinanden i det amerikanske retssystem.

Sagen handler om, at Littman blev fyret af skuespilleren i 2015. Nu vil hun havde procenter af alle de penge, som danskeren har tjent på projekter, han startede på, mens hun endnu var hans manager.

Disse projekter inkluderer hans medvirken i 'Game of Thrones', og derfor har Coster-Waldau været nødt til at fremvise sin lønsedlen fra HBO, som står bag serien.

Tjener næsten 7 millioner per afsnit
Nu er det så, at en stor afsløring om den ottende og sidste sæson af hitserien kommer ind i billedet.

For på den famøse lønseddel fremgår det nemlig, at Coster-Waldau tjener 6.868.055 kroner per afsnit, han medvirker i i sæson otte af 'Game of Thrones'.

Men der står mere på den offentliggjorte lønseddel end bare den fede hyre, som Coster-Waldau tjener på at spillede den en-håndede hævner.

Der står nemlig også, hvor mange af de sidste seks afsnit, Jaime Lannister er med i.

Hvis du vil have Jaimes skæbne til gode til sæsonen får premiere i maj 2019, skal du stoppe nu. Du skal IKKE læse videre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nikolaj Coster-Waldu har tjent styrtende på sin rolle som Jaime Lannister i 'Game of Thrones'. Nu kæmper han for at holde pengene ude af sin tidligere managers klør. Foto: Macall B. Polay/AP
Nikolaj Coster-Waldu har tjent styrtende på sin rolle som Jaime Lannister i 'Game of Thrones'. Nu kæmper han for at holde pengene ude af sin tidligere managers klør. Foto: Macall B. Polay/AP

Carsten og Eva havde lidt problemer med kommunikationen på deres bryllupsrejse. En ville sove længe, og en anden ville gerne spise morgenmad. Foto: Marianne Overaa/DR Film, tv & radio - 12. sep. 2018 - kl. 20:50 ALT gik galt mellem Eva og Carsten: - Respektløst!

Du er advaret, for der vil komme en 'Game of Thrones'-spoiler.

-

-

-

-

-

Okay, er du helt sikker på, at du vil vide det? For afsløringen kommer under billedet.

Det er kun i 'Game of Thrones', at Nikolaj Coster-Waldau mangler den højre hånd. Foto: Amy Sussman / AP
Det er kun i 'Game of Thrones', at Nikolaj Coster-Waldau mangler den højre hånd. Foto: Amy Sussman / AP

OKAY, nu kommer afsløringen altså. Du var advaret.

Lønsedlen, der blev vist frem i retten, afslører, at Jaime Lannister er med i alle seks afsnit af sæson otte! Se selv sedlen her.

Om Jamie Lannister dør i sæsonfinalen, ved vi af gode grunde ikke endnu. Vi ved heller ikke, om Night King får ham til sidst, eller om han ender eventyret med at sætte sig på jerntronen.

Men nu ved vi, at danskeren i hvert fald er med hele vejen, når de sidste slag i kampen om tronen udkæmpes.

46 kommentarer
Vis kommentarer