Kæmperos i 'X Factor': - Du er meget finaleværdig

Benjamin Rosenbohm imponerede stort på en fredag, hvor også pigegruppen Echo endelig blomstrede

Benjamin bør havne i finalen, hvis man spørger Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt
Benjamin bør havne i finalen, hvis man spørger Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt

'X Factor' nærmer sig finalen med hastige skridt.

Der venter nu blot to liveshows, før vinderen, som får lov at optræde på sommerens Skanderborg Festival, findes i Horsens.

Maria & Bea er udgået af 'X Factor' efter et tragisk dødsfald. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 16:38 Chok: Maria og Bea udgår af 'X Factor'

Det lå på forhånd fast, at ingen af programmets resterende deltagere var i farezonen fredag aften. Med Maria & Bea triste farvel valgte TV2, at alle deltagere går videre til næste fredag, men det betød ikke, at der ikke var noget på spil i fredagens liveshow.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Echo blomstrede
Seernes sms-stemmer bliver nemlig overført til næste uge. Det betød, at nerven var intakt, og det var formentlig en lettet Oh Land, der kunne se sin udskældte gruppe Echo levere sin bedste præstation hidtil med en dyster fremførsel af Fever Rays 'When I Grow Up'.

Se også: Ankerstjerne jubler: Det her er kæmpestort

To fredage i streg har Echo været i farezonen, men der var de næppe havnet denne fredag.

- Det tog lidt tid, men der landede I bare. Der er jo ikke kun negativ kritik, I har fået, men også konstruktiv. Det lød virkelig, virkelig godt. Sæsonens bedste sangvalg i jeres regi. I havde det godt. I var der. Lidt en kvindelig sindssygehospital-feeling også, lød det fra Thomas Blachman, hvilket fik gruppens medlem Tanne til at prikke tilbage til Thomas Blachman, der ofte har haft et horn i siden på gruppen.

- Er det ikke det, du godt kan lide, spurgte hun tilbage.

- Det kan jeg faktisk. Jeg er vild med hekse og anderledes tænkende. Det var virkelig godt, svarede Thomas Blachman.

Kniven for struben
Med Maria & Beas triste farvel til programmet har både Thomas Blachman og Oh Land kniven for struben, da de blot har én deltager tilbage, mens Lars Ankerstjerne fortsat har to. Samtidig har Ankerstjerne et es i sin stald i form af unge Benjamin Rosenbohm, der endnu engang leverede en skudsikker præstation.

- Du er meget finaleværdig, det kan alle se, konstaterede Thomas Blachman, som er en stor fan af den unge artist.

- Der er ingen tvivl om, at du kommer til at arbejde med musik altid. Du er en af de få, slog han fast.

SEMIFINALISTERNE:

Benjamin Rosenbohm (Ankerstjerne)

Live Vogel (Ankerstjerne)

Kristian Kjærlund (Thomas Blachman)

Echo (Oh Land)