Katastrofe-start for 'X Factor'

Dr. Rolf & Kanylerne trak det korteste strå på en aften, hvor dårlig lyd løb med opmærksomheden

Det var Dr. Rolf og Kanylerne, der måtte sige farvel efter denne sæsons første liveshow, men tilbuddene ruller allerede ind. Hør hvad de havde at sige om afskeden her. Video: Nanna Madsen

Det kunne næsten ikke være gået værre for TV2.

Kanalen har overtaget Danmarks mest populære underholdningsprogram, 'X Factor', fra Danmarks Radio, men det første liveshow var ikke mere end få minutter gammelt, da lyden forsvandt. Det skete, da pigegruppen Echo skulle åbne festen, og den pinlige svipser betød, at gruppens optræden måtte gå om.

- Det er helt vildt at bevare roen, når sådan noget sker. Fejlen er helt på vores side, lød det trøstende fra Sofie Linde.

Se også: 'X Factor' sablet ned: En skandale!

Lydproblemerne kom bag på gruppen selv.

- Vi kom ind på scenen og var klar og opsatte på, at nu skulle vi gøre alt, hvad vi kunne. Ligeså snart, jeg havde sunget mit stykke, og Emma begyndte, så stoppede musikken i vores in-ears. Vi var sådan lidt 'skal vi synge videre eller?', lød det fra Mathilde fra Echo, der blev suppleret af Freja.

- Man blev faktisk beroliget på en måde. For vi vidste, det var en fejl og ikke vores skyld. Og vi startede faktisk bedre anden gang.

Echo mistede lyden ved det første liveshow. Foto: Mogens Flindt
Echo mistede lyden ved det første liveshow. Foto: Mogens Flindt

TV2 beklager
Men problemerne stoppede ikke her. Aftenen igennem flød det over med klager på TV2’s Facebook-side, hvor skuffede seere klagede deres nød.

'Få styr på lyden i 'X Factor'. Det er sgu en ommer TV2,' lød det fra en af de mange utilfredse seere.

'Vanvittigt dårlig lyd, få det fixet!!,' lød det fra en anden.

Dr. Rolf & Kanylerne har store forventninger. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 1. mar. 2019 - kl. 07:21 'X Factor'-deltager kan score kassen

Hos TV2 erkendte man brøleren.

- Vi har konstateret, at nogle seere desværre har oplevet problemer med lyden på 'X Factor'. Problemet ligger hos udvalgte apparater og tv-udbydere der ikke gengiver lyden, som den skal efter specifikationerne. Det har fået os til at ændre på lyden i pausen, så seerne forhåbentlig får en bedre oplevelse, lød det fra redaktør på 'X Factor', Dorte Borregaard, i et mailsvar.

Blachman gik i selvsving
Trods den dårlige lyd fortsatte 'X Factor' sin vante gang. Ni blev til otte, og det var som bookmakerne spåede Dr. Rolf & Kanylerne, der trak det korteste strå efter omsang mod Patrick Smith. Valget blev foretaget af Thomas Blachman, der på makaber vis ville markere seancen med et dødskys, hvor han skulle kysse den deltager, der måtte hjem.

Det blev stoppet af Sofie Linde.

- Jeg elsker mænd i jeres alder. Jeg er selv der, og det er til enhver tid værd at beskytte. Jeg vil gerne beskytte jer. Men hvad fanden er der sket i dag? Der er sket det, at Patrick går ind og leverer aftenens højdepunkt i Patricks univers, lød begrundelsen fra Thomas Blachman.

Film, tv & radio - 1. mar. 2019 - kl. 10:01 Vild præmie til 'X Factor'-vinderen

Dr. Rolf & Kanylerne forlod programmet med stil.

- Vi havde en fantastisk oplevelse ved at spille og synge for jer. I har været et vidunderligt publikum, og det vil vi tage med os på vores fortsatte vej, lød det fra forsangeren Ole.

Dermed blev Oh Land den første til at miste en deltager i programmet.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere