Kendt vært brækker sig på tv

Jimmy Fallon var i hopla, da der skulle testes gin - måske lidt for meget

Jimmy Fallon få sekunder inden han må ty til spanden i sin venstre hånd. Foto: All Over Press
Jimmy Fallon få sekunder inden han må ty til spanden i sin venstre hånd. Foto: All Over Press

Det er ikke kun skuespil, 'Deadpool'-stjernen Ryan Reynolds mestrer.

Han kan også kalde sig ejer af en gin-virksomhed, og som kendt har man ofte visse fordele,.

Så han fik muligheden for at promovere Aviation Gin i bedste sendetid foran de godt 2,5 millioner mennesker, der ugentligt følger 'The Tonight Show Starring Jimmy Fallon'.

Her havde værten dog en overraskelse til Hollywoodstjernen. For han havde planlagt, at kvaliteten af ginen skulle testes ved at mikse en masse dårlige kombinationer af ingredienser sammen med Aviation Gin.

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Blandt blandingsprodukterne fandt man såmænd æg, bacon og ost. Der var også peberrod, 'blod' og bouillon.

Reynolds begyndte ved at udbryde 'jeg har en svag mave. Det er ikke en joke,' inden han fik lov at mikse druesaft med dessert-snacken twinkies og naturligvis gin.

- Jeg ville hellere drikke spinalvæske end det der, udbrød han efterfølgende.

I bunden var talrige forskellige ingredienser. Dén, som de små discs ramte, skulle blandes sammen. Og tilsættes gin. Foto: All Over Press
I bunden var talrige forskellige ingredienser. Dén, som de små discs ramte, skulle blandes sammen. Og tilsættes gin. Foto: All Over Press

Værre gik det, da Jimmy Fallon 'trak' twinkies og peberrod. Den aparte sammensætning fik ham til at brække sig i en spand, som Reynolds tog sig af at fjerne.

- Se nu her, du har brækket hele din barndom op, udbrød han.

Lidt fik Ryan Reynolds dog lov at promovere selve virksomheden, som han blandt andet fik sagt følgende om.

- Da vi fik vores børn. Det var dér, det gik op for mig, at jeg elsker gin. Jeg gik i dybden med min passion, og så var det, at jeg købte Aviation Gin.

Se deres skøre konkurrence her.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere