Kendte ansigter indtager 'Paradise Hotel'

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at flere velkendte navne bliver en del af den kommende sæson af tv-programmet 'Paradise Hotel'

- Türker er min lille slave, erklærede Susan K, da den dengang unge mand første gang medvirkede i 'Paradise Hotel'.

Så er der godt nyt til fans af 'Paradise Hotel'.

Netop nu ruller sæson 15 af programmet over skærmen, men imens seerne kan følge Jonass, Teitur og alle de andre i 'Paradise Hotel' filmes endnu en sæson, og den får nogle særdeles velkendte navne på deltagerlisten.

Ekstra Bladet erfarer, at TV3 har hyret mindst tre yderst velkendte realitynavne ind for at peppe sæsonen op, hvoraf sidste års ubestridte publikumsyndling i 'Robinson Ekspeditionen', Türker Alici, må være det mest velkendte.

Film, tv & radio - 13. maj. 2019 - kl. 06:02 Smidt ud af 'Ex on the beach': - Jeg var fuldstændigt ødelagt

Türker Alici deltog også i 'Paradise Hotel' helt tilbage i 2012, hvor han var kendt som hotellets sjove fyr, der dog interesserede sig mere for fodboldklubben Manchester United og bamser end taktik. Derfor blev det kun til otte afsnit.

Bedre gik det, da han sidste år deltog i 'Robinson Ekspeditionen', hvor han var blandt de sidste til at forlade øen. Nu gælder det altså 'Paradise Hotel'.

En ung Türker (t.h.) til premieren på 'Paradise Hotel' i 2012. Foto: Mogens Flindt
En ung Türker (t.h.) til premieren på 'Paradise Hotel' i 2012. Foto: Mogens Flindt

Damerne elskede ham
Men Türker Alici bliver ikke den eneste, der indtager det mexicanske hotel i næste sæson. Også Jonas Ptak har takket ja til endnu en tur i luksuriøse omgivelser. Han deltog senest i 2017, hvor han var en del af juryen til slut.

Jonas Ptak da han deltog i 'Paradise Kollektivet'. Foto: Jonas Olufson
Jonas Ptak da han deltog i 'Paradise Kollektivet'. Foto: Jonas Olufson

Bedst huskes han dog nok for sin dametække og forholdet til Maja Bebe, der dog hurtigt gik i vasken efter hjemkomsten til Danmark.

Senest var Jonas Ptak en del af Viafree-programmet 'Paradise Kollektivet'.

Lenny Pihl da han i januar vandt prisen som årets mandlige realitydeltager ved 'Reality Awards'. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 8. maj. 2019 - kl. 20:11 Realitystjerne i vildt karriereskifte

Sidst, men ikke mindst, får de to realitystjerner, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, følge af 'Love Island'-vinderen Oliver Erngart.

Ligesom Jonas Ptak har han ikke opdateret sine sociale medier siden midten af april, og flere kilder fortæller til Ekstra Bladet, at årsagen er, at han har gjort Türker Alici og Jonas Ptak selskab i Mexico.

Oliver Erngart vandt sammen med Julie Melsen tv-programmet 'Love Island'. Nu forsøger han at gentage succesen i 'Paradise Hotel'. Foto: Anthon Unger
Oliver Erngart vandt sammen med Julie Melsen tv-programmet 'Love Island'. Nu forsøger han at gentage succesen i 'Paradise Hotel'. Foto: Anthon Unger

Ekstra Bladet har været i kontakt med TV3, der melder, at de absolut ingen kommentarer har til oplysningerne.

Optagelserne til sæsonen er fortsat i gang, og det vides derfor ikke, hvornår den bliver vist på tv.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere