Kendte DR-værter reagerer på medieforliget

Flere kendte DR-ansatte og journalister har givet deres mening om medieforliget til kende

Ekstra Bladets chefredaktør Poul bifalder - ulig flere DR-værter - nedskæringen af Statsradiofonien.

Fredag eftermiddag blev det meldt ud, at Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at skære DR's budget med 20 procent de kommende fem år.

Samtidig bliver licensen, som vi kender den, droppet. I stedet skal den betales over skatten.

OVERBLIK: Farvel til licensen

Danmarks Radio bliver beskåret med 20 procent. Licensen bliver afskaffet og lagt over på skatten.

Regeringen og Dansk Folkeparti er fredag blevet enige om den økonomiske ramme for et kommende medieforlig.

Her er hovedpunkterne:

* Danmarks Radio får skåret 20 procent af budgettet over de næste fem år. DR vil dog ifølge finansminister Kristian Jensen (V) fortsat få over tre milliarder kroner om året til public service. 

* Licensen bliver afskaffet. I stedet skal danskerne bidrage til public service over skatten. Det sker, ved at personfradraget bliver sat ned.

* De fleste af pengene fra beskæringen af DR's budget går til at mindske regningen til danskerne. Men 77 millioner vil blive frigivet, så de kan gå til andre medietilbud i medieforhandlingerne.

* Med fredagens aftale er den økonomiske ramme for et kommende medieforlig på plads. Regeringen ventes nu om kort tid at komme med et samlet udspil til medieforlig. Derefter vil regeringen forhandle med de øvrige partier i Folketinget.

Efter nyheden har en lang række kendte DR-ansatte givet deres mening om forliget til kende på sociale medier.

Tør, tør public service

Alex Nyborg Madsen har arbejdet på DR i årevis og har nu radioprogrammet 'Madsen på P4'. Foto: Christian Hjorth Gonzales
Alex Nyborg Madsen har arbejdet på DR i årevis og har nu radioprogrammet 'Madsen på P4'. Foto: Christian Hjorth Gonzales
 

Radioværten Alex Nyborg Madsen fortæller til Ekstra Bladet, at udfaldet af forliget ikke kommer som den helt store overraskelse for ham.

- Der har jo været raslet noget med sablerne, og det er ingen hemmelighed, at DF gerne har villet spare, siger radioværten, der hver eftermiddag sender ’Madsen’ på P4.

Ikke så underligt er det tanker om sin egen og sine kollegaers fremtid, der rumler i hovedet på Alex Nyborg Madsen.

- Man tænker da, hvad sker der mon med mig. Bliver jeg ved med at have et arbejde. Og så tænker jeg på mine kollegaer – sådan helt lavpraktisk. Jeg mener, folk har jo hus og børn og sådan noget, siger han.

Hvordan DR kommer til at se ud, når besparelsen på de 20 procent er ført ud i livet, tør radioværten ikke spå om.

- Det tager dem, der udstikker de overordnede retningslinjer sig af. Dem behøver man ikke at være enig i som menig medarbejder. Men det bliver da spændende at se, om DR kun skal lave det, de andre ikke kan tjene penge på….tør, tør public service, siger han.

Vil kunne mærkes massivt

Abdel Aziz Mahmoud er blandt andet kendt for programmerne 'Adgang med Abdel'. Foto: Philip Davali
Abdel Aziz Mahmoud er blandt andet kendt for programmerne 'Adgang med Abdel'. Foto: Philip Davali
 

Tv-værten Abdel Aziz Mahmoud er overrasket over prioriteringerne.

- Ingen tvivl om, at dette vil kun mærkes massivt over hele linien. I en tid hvor Disney, Netflix og Youtube bombarderer os med amerikansk indhold, er det bemærkelsesværdigt, at man vil skære SÅ massivt på dansksproget radio, børnefjernsyn, nyheder, drama og så videre, frem for at støtte og styrke medier, der samler os og holder liv i vores lille kultur og sprogområde, skriver han i en sms til Ekstra Bladet.

Ret overrasket

Louise Wolff kom ved årsskiftet tilbage til DR efter et par år på TV2. Foto: Her og Nu/Klaus Bo Christensen
Louise Wolff kom ved årsskiftet tilbage til DR efter et par år på TV2. Foto: Her og Nu/Klaus Bo Christensen
 

TV-værten Louise Wolff kalder det for ’ret overraskende’, at politikerne er nået frem til, at DR skal spare hele 20 procent.

- Det er ret overraskende. Jeg synes, at det lyder af meget. Men jeg havde nok en idé om, at den politiske stemning bar der hed ad. Jeg kunne godt fornemme, at det ikke var 10 procent, de ville ende på, siger Louise Wolff, der er vært på kulturmagasinet ’Gejst’ på DR1.

332 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere