Klar til tv-ægteskab: - Jeg datede 300 om året

I aften bliver Michael Sommer gift, den første gang han møder sin kone. Efter virkelig mange dates trænger han til noget seriøsitet i sit liv

Michael Sommer er 27 år og har været single i to år. Foto: DR
Michael Sommer er 27 år og har været single i to år. Foto: DR

Da 'Gift ved første blik' sidste år løb over skærmen, mødte seerne en Michael, der var jomfru og stort set aldrig havde datet. Han hed Harders til efternavn og blev gift med Kathrine, som han den dag i dag er lykkeligt gift med.

Se også: Efter tv-fuser: Sådan går det i jagten på vaskesøjlen

Igen i år er der en Michael med i DRs vanvittigt populære datingprogram. Han hans efternavn er Sommer, og han er alt andet end uerfaren i forhold til at date damer.

- Jeg datede 300 om året, fortæller Michael Sommer kækt i aftenens premiereafsnit af 'Gift ved første blik'.

Han har meldt sig til kærlighedseksperimentet, fordi han har fået nok at de mange korte pige-bekendtskabet og nu går efter et mere seriøst forhold.

Overfor Ekstra Blader erkender Michael Sommer med et grin, at 300 dates om året er lige højt nok sat.

- Jeg kunne godt høre, at det lød helt vildt, da jeg havde sagt det. Jeg prøvede at sige til kameramanden, at han skulle slette det, men de sletter intet. Det, jeg prøvede at sige, var, at jeg har datet virkelig mange. Men det var nok nærmere en om ugen end en om dagen, siger han.

Se også: Flere ansøgere end nogensinde: Her er deltagerne i 'Gift ved første blik'

Trods de mange forsøg på at finde den eneste ene er det ikke lykkedes at støve hende op på hverken Tinder eller andre dating-sites.

- Jeg er nok ret kræsen, når det kommer til stykket. Og så giver jeg mig ikke tid til at lære pigerne at kende. Jeg har ikke haft tålmodigheden til det og har givet alt for hurtigt op. Derfor meldte jeg mig til 'Gift ved første blik'. Jeg var klar over, at det var et mønster, jeg var nødt til at bryde, og det håbede jeg på, at eksperterne kunne hjælpe mig med, siger han.

For Michael Sommer har det været en hård proces at skulle lave om på sig selv på den måde, fortæller han.

- Men også lærerig. Men lærer virkelig meget om sig selv - især om, hvordan man reagerer i pressede situationer, siger han og fortsætter.

- Jeg var ved at gå ned med stress. Der var så mange ting, jeg skulle, og der var hele tiden noget, jeg skulle forholde mig til. Derfor var det også rart at have eksperterne i ryggen, når det blev svært, siger han.

Se også: Blev gift ved første blik: Nu er hun blevet mor

De mange dates Michael Sommer har været på, før han kom med i 'Gift med første blik', kalder han 'nærmest spild af tid'.

- Jeg fik jo intet ud af det. Jeg lærte måske at være udadvendt, men det var det. Jeg håbede jo at finde en fast kæreste, for jeg drømmer om at få familie og børn. Det lykkedes ikke lige frem, siger han.

Se om det lykkes Michael Sommer at finde kvinden i sit liv, når DR i aften og de kommende uger sender 'Gift ved første blik'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!