'Knæk Cancer' koster kassen: Nyt tiltag får regningen til at stige

Kampagnens regning vokser, efter man har valgt at afholde 'Vild med dans' i Det Kongelige Teater

Ifølge TV2 blev der indsamlet 21.318.340 kroner under fredagens udsendelse af 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
Ifølge TV2 blev der indsamlet 21.318.340 kroner under fredagens udsendelse af 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt

TV2's udgift til at producere 'Knæk Cancer' har været stigende siden 2012, hvor kampagnen blev rullet ud for første gang.

Det er ikke blevet billigere, efter TV2 sidste år valgte rykke produktionen af Knæk Cancer-udgaven af 'Vild med dans' over i historiske Det Kongelige Teater.

Se også: Tv-vært plaget af skattegæld: Nu er hun gået konkurs

'Der er nogle ekstra omkostninger ved at flytte produktionen til Det Kongelige Teater, herunder et beløb til blandt andet det teaterpersonale, som skal betjene teatrets tekniske udstyr', skriver Nicolai Hansson, TV2's 'Knæk Cancer'-redaktør, i en mail.

Udsendelsen, der blev vist i aftes, bliver normalt produceret under mere sparsommelige kår i tv-studier på Amager.

Ekstraordinært
Redaktøren vil ikke sige, præcist hvor meget udgiften stiger, men han afviser, at man skal betale det fulde beløb af de 152.000 kroner, som det ifølge Det Kongelige Teater koster at leje Gamle Scene om dagen.

'Vores omkostning ved at låne Det Kongelige Teater er særdeles rimelig og ikke i nærheden af det nævnte beløb. De ekstra produktionsomkostninger er dog klart mindre end indtægten fra salg af billetterne til Det Kongelige Teater, som går direkte til 'Knæk Cancer''.

Se også: 'Vild med dans' ramt af svindelsag

'Samtidig sikrer produktionen i Det Kongelige Teater seerne en unik og ekstraordinær udgave af ‘Vild med dans’ i den gode sags tjeneste', skriver Nicolai Hansson.

Ifølge TV2 blev der indsamlet 21.318.340 kroner under fredagens 'Vild med dans'.

Dyre billetter
Det er ikke helt billigt at komme ind i teatret og overvære programmet. Billetterne, der blev sat til salg i slutningen af september, koster mellem 775 og 1525 kroner.

Ved Gamle Scene er der plads til omkring 1300 personer.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Det samlede udgifterne til 'Knæk Cancer' kommer ifølge arrangørerne fra tv-produktionen, herunder produktionen af 'Vild med dans' og lørdagens store 'Knæk Cancer'-indsamlingsshow, men også en række andre programmer.

Desuden koster de mange indsamlingsaktiviteter og produktionen af 'Knæk Cancer'-pins, ligesom eksterne konsulenter, der står for blandt andet callcentre, og gevinstafgifter også tæller med i udgiftsposterne.

Stigende udgifter
Udgifterne til 'Knæk Cancer' har - overordnet set - haft kurs mod skyerne de sidste år, selvom det lykkedes TV2 at skrue ned for dem for et par siden.

Da man begyndte kampagnen i 2012 havde TV2 udgifter for 11,2 millioner kroner, mens regningen i 2014 lød på hele 21 millioner. I 2017 udgjorde udgiften 19.422.588 kroner.

Det er en stigning på knap 400.000 kroner sammenlignet med 2016.

Nicolai Hansson tør endnu ikke sige, om udgifterne bliver mindre eller større i år.

Se også: Tv-vært konkurs: Så meget skylder hun

'Det er for tidligt at udtale sig om 'Knæk Cancer'-regnskabet for 2018, men det er ikke forventningen, at omkostningerne skal vokse i år'.

'Faktisk er der tale om, at 'Knæk Cancer'-omkostningerne i de seneste år har været faldende og er reduceret med op imod to millioner kroner', skriver han.

I 2017 havde TV2 i Knæk Cancer-regnskabet indtægter for 156.721.824 kroner.

Se klippet nedenunder, hvor Sarah Grünewald fortæller om sin hemmelige skade

 

414 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere