Knock out til Kessler

Fredag aften blev Mikkel Kessler og Mille Funk slået ud af den populære dansedyst

Hør Mikkel Kesslers reaktion på sin 'Vild med dans'-exit her. Video: Rasmus Flindt Pedersen

Mikkel Kessler er ude af 'Vild med dans'.

Sæsonens niende program blev endestationen for ham og Mille Funk, der sluttede af med at være på gulvet hele to gang. Først i en slowfox og så en holddans.

Bokseren og hans partner havnede i omdans mod Coco. O. og Morten Kjeldgaard.

Trods farvellet virkede Mikkel Kessler glad og var ikke synligt nedtrykt over farvellet.

- Dejlig oplevelse, sagde han om at være med i 'Vild med dans'.

-  Godt at jeg væddede med Maze den gang, sagde Mikkel Kessler, da hans knock out fra programmet var en realitet.

Årsagen, til at bokseren overhovedet sagde ja til deltagelse i programmet, var, at han havde væddet om deltagelsen med bordtennisspilleren Michael Maze, der røg ud for tre uger siden. Læs mere om deres væddemål her:

Se også: Mikkel og Maze i 'Vild med dans'

Det var første gang i tre uger, at parrene i dansedysten skulle ud i den nervepirrende afgørelse.

For to uger siden blev ingen stemt ud på grund af den særlige Knæk Cancer-udgave af programmet, og sidste torsdag trak kroejer Umut Sakarya sig pludselig fra programmet. Det betød, at ingen var tvunget til at sige farvel, da det blev fredag.

Karaktererne fra de foregående to fredag blev altså lagt sammen med aftenens karakterer til det samlede resultat.

Disney-dans til musik fra 'Den lille havfrue'. Foto: Ritzau Scanpix
Disney-dans til musik fra 'Den lille havfrue'. Foto: Ritzau Scanpix

Et af fredags aftens helt store højdepunkter var, da parrene dansede holddans. De var delt i to hold, der begge skulle danse til Disney-musik.

Især det andet hold tog med deres ironiske fortolkning af 'Den lille havfrue' kegler. Holdet bestod af Oscar Bjerrehuus og Asta Björk, Neel Rønholt og Michael Olesen samt Coco O. og Morten Kjeldgaard.

De beskrev det lidt som at holde frikvarter at danse holddansen - og sådan virkede det også.

 

Aftenen bød igen på topkarakterer fra dommerne. Det var Jakob Fauerby og Silas Holst, der scorede fire 10-taller fra Laxholm, Hübbe, Eihilt og Werner.

De to herrer scorede de høje karakterer for deres pasodoble.

Sarah Grünewald kommenterer nu Umuts exit. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 1. nov. 2019 - kl. 22:16 Overraskende udmelding om Umuts exit: Uprofessionelt!

1 af 2 Coco O og Morten Kjeldgaard. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Mikkel Kessler og Mille Funk. Foto: Ritzau Scanpix
57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere