'Kom, knep, sut, smut': 'Mit liv som luder'-Sussi taler ud

Sussi Svensson arbejdede som escortpige i ti år, men nu har hun lagt det liv bag sig og står frem i nyt TV2-program

Trailer: Mit liv som luder afsnit 1. Video: TV2

Et hav af kunder og et følelsesmæssigt skjold har hørt med til Sussi Svenssons ti år som sexarbejder.

Det fortæller hun i en dokumentarserie på TV2, der hedder 'Mit liv som luder'. Her er flere nuværende og tidligere prostituerede med til at bryde tabuet omkring købesex.

En af dem er Sussi Svensson, som har efterladt livet som sexarbejder, men fortæller åbent og ærligt om den, for hendes vedkommende, hårde branche i programmet.

- Kom, knep, sut, smut. Det var sådan, jeg arbejdede. Jeg var slet ikke til det dér kærestesex, det kom alt for tæt på, fortæller hun til TV2.

Ifølge Sussi prøvede hun at lukke ned for sine følelser.

Tatoveringer og ingen kys
Skjoldet mod omverdenen bestod af en persona, som den tidligere prostituerede tog på, når hun arbejdede. Her var hun Nicki Naughty, der havde kontrol og magt over mænd. Der er dog flere måder at være prostitueret på, hvor man også kan give en 'kæreste-oplevelse', som er mere kærlig.

Det var dog ikke, hvad man fik hos Nicki Naughty.

Cardi B ville have en større røv for at tjene flere penge. Foto: All Over Press Intl. kendte - 10. apr. 2018 - kl. 20:10 Stripper-sangerinde indrømmer: Jeg fik ulovlige indsprøjtninger i numsen

- Der er forskellige piger med i programmet, og vi er stik modsatte af hinanden. Jeg har både arbejdet meget fine steder, og i hvad man kan kalde slummen. Jeg havde nogle helt andre ydelser, end den anden pige, der er med i aftenens program. Hun er meget nær og kærlig med sine kunder, hvor jeg gav intet af mig selv, siger hun til Ekstra Bladet.

Sussi Svenssons tatoveringer var et skjold mod omverdenen, men nu skal de fjernes. Foto: TV 2.
Sussi Svenssons tatoveringer var et skjold mod omverdenen, men nu skal de fjernes. Foto: TV 2.

Sussi Svensson kyssede aldrig med sine kunder, ligesom hun også fik lavet ansigtstatoveringer, som viste hendes 'hårdhed'.

Men de hurtige penge fra det hårde arbejde havde en bagside. Det var først, da en graviditetstest viste to streger, at livet blev lagt om.

- Jeg var så lukket ned følelsesmæssigt, at jeg tog det med ind i mit privatliv. Jeg begyndte først at åbne mig op igen, da jeg havde min søn i armene, siger Sussi Svensson.

Den normalt så overlegne alfahan blev den lille. Foto: Discovery/Kanal 4 Film, tv & radio - 28. aug. 2018 - kl. 20:24 Kalder pige for luder: Her bliver alfahan sat totalt på plads

Et nyt liv
Med det nye liv følger også et nyt ansigt. Eller måske mere præcist en tilbagevenden til det forhenværende. Tatoveringerne i ansigtet skal nemlig fjernes, for Sussi Svensson er træt af, at folk ser dem, som det første.

Hun vil se nye mennesker i øjnene, i stedet for at de stirrer på hendes tatoveringer.

- Jeg har fået én behandling indtil videre. Det er noget, der tager tid. Men man kan allerede se effekten ret meget. Det bliver rigtig dejligt, når de er væk, men det gør ondt. Man må tage konsekvenserne af ens valg. Det er rart, at det her er afslutningen på det, siger hun til Ekstra Bladet.

December er den travleste måned for prostituerede. Foto: Per Rasmussen Krimi Et liv på sengekanten: Kom med indenfor på Bonnies bordel

Du kan allerede nu se 'Mit liv som luder' på TV2Play. Programmet går i luften klokken 21.10 torsdag aften på TV2.

Cardi B dropper en ellers planlagt koncertturné for at blive hjemme med datteren. Foto: All Over Press Intl. kendte - 29. jul. 2018 - kl. 06:17 Stripper-stjerne indrømmer: - Jeg undervurderede 'mor-tingen'

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen