Konkurs: - Jeg kæmper

Det seneste år har langt fra været en dans på roser for Mette Blomsterberg, hvis selskab blev begæret konkurs i januar

Mette Blomsterberg har kæmpet for at få styr på finanserne efter konkurs. Foto: Mogens Flindt
Mette Blomsterberg har kæmpet for at få styr på finanserne efter konkurs. Foto: Mogens Flindt

1. januar i år kunne en trist Mette Blomsterberg fortælle, at hun grundet økonomiske udfordringer havde været nødt til at lukke sit konditori i Lyngby.

Kort efter blev selskabet Blomsterbergs Cafe ApS så taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsretten.

Michael Maze og Mie Moltke er skuffede over, at de ikke får endnu en omgang i 'Vild med dans'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 18. okt. 2019 - kl. 23:17 - Jeg er så skuffet

Da Ekstra Bladet mødte den 49-årige konditor på den røde løber forud for 'Vild med dans' fredag aften, satte hun ord på, hvordan det går med hende samt hendes forretning i kølvandet på konkursen.

- Vi er glade, synes jeg. Vi har fået lagt tingene - ikke bag os, for det tager tid, men det går fremad. Det er en hård proces, men det er dejligt, at det går fremad, og det er godt at have fokus på alt det positive. Det er ikke sjovt at have penge med på arbejde, sagde Mette Blomsterberg til den fremmødte presse.

Her lagde hun heller ikke skjul på, at det har været hårdt for hende at rejse sig efter konkursen.

- Det er dejligt at være fri for det, selvom det tager noget tid. Det er en helingsproces, og jeg kæmper stadig, sagde hun og fortsatte:

- Jeg er kommet mig over det, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke sætter sine spor.

Mette Blomsterberg på den røde løber sammen med sin mand og datter. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest
Mette Blomsterberg på den røde løber sammen med sin mand og datter. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest

Kage i økonomien
I det seneste regnskab for Mette Blomsterbergs selskab, stod det da også klart, at ikke alt kørte på skinner i forretningen.

Her står der blandt andet, at 'selskabets aktiviteter udviste i regnskabsåret et negativt resultat, og har således ikke indfriet de forventninger, der var stillet til året. Samtidig blev der forventet et negativt resultat i det næste regnskabsår.'

Jakob Fauerby og Silas Holst er af bookmakerne blevet udråbt som en af de helt store favoritter til at tage sejren i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 18. okt. 2019 - kl. 16:45 'Vild med dans'-favoritter misser vigtig prøve

Forinden havde Mette Blomsterberg forsøgt at tilpasse forretningen ved blandt andet at skære ned på personaleudgifterne. I 2016 lød de på 4.693.391 kroner, mens de i 2017 var skåret ned til 3.899.747 kroner.

Det negative resultat fra Blomsterbergs Café og Konditori blev dog også afspejlet i Mette Blomsterbergs holdingselskab, Gloria Lama Holding ApS, som i 2017 tabte 72.600 kroner.

264 kommentarer
Vis kommentarer