Kort pause fra 'Badehotellet'

Optagelserne til den nye sæson er netop gået i gang uden Amalie Dollerup

Amalie Dollerup vender tilbage til 'Badehotellet' som ret nybagt mor. Foto: Mike Kollöffel/TV2
Amalie Dollerup vender tilbage til 'Badehotellet' som ret nybagt mor. Foto: Mike Kollöffel/TV2

Onsdag gik optagelserne til den nye sæson af 'Badehotellet' i gang i Risby Studierne ved Albertslund.

Den populære serie, der trækker op mod 1,7 millioner danskere til skærmen, er nået til 1940 - et sort år i danmarkshistorien.

Ved de kommende måneders optagelser kommer en af seriens hovedpersoner til at mangle. Amalie Dollerup, der spiller rigmandsdatteren Amanda, er på barsel.

Sammen med sin mand, Andreas Jebro, venter den 33-årige skuespiller sit første barn her i juni. De skal have en lille dreng, har hun tidligere afsløret.

Se også: Gravid 'Badehotellet'-stjerne afslører kønnet

Nu fortæller Amalie Dollerup på Instagram, at det bliver en ultrakort barsel, hun skal have. Allerede i august måned er hun tilbage på settet, skriver hun.

'Min dejlige Badehotellet-familie er i dag gået i gang med optagelserne til sæson 7. Til august tager jeg ud og filmer med dem, men inden da skal jeg tage mig af min rigtige lille familie', skriver hun.

Yderligere skriver hun, at hendes mand går på barsel og tager sig af parrets søn, mens hun arbejder.

'Vi får det hele til at passe sammen', forsikrer Amalie Dollerup i sit opslag.

Se også: TV2 afslører: Det skal der ske med 'Badehotellet'

TV2 kunne i går fortælle, at optagelserne til den syvende sæson af 'Badehotellet' er blevet mødt af en uventet udfordring i form af svaler.

De flyver ind i studiet, når der bliver luftet ud, og hygger sig højt-kvidrende helt oppe under taget. Der er otte meter op, og svalerne er derfor ikke lige sådan at få ud. Produktionsfolkene har med mørke og alarmhorn forsøgt at få fuglene til at flyve ud af kulisserne.

Ifølge TV2 tager det 10-11 dage at optage et afsnit af 'Badehotellet'. Den nye sæson får premiere i 2020.

Se også: 'Badehotel'-skuespiller ramt af sygdom: Trækker sig fra tv-serie

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere