Kristian dagen derpå: Havnede ikke i hegnet

Kristian Kjærlund lod fornuften råde, da han i nat skulle fejre 'X Factor'-sejren

Kristian Kjærlund er ualmindeligt frisk ud, da Ekstra Bladet møder den 23-årige sanger knapt et halv døgn efter, han blev udråbt som vinder af 'X Factor' 2019.

Han ligner ikke en, der har skålet i champagne hele natten eller kylet fadbamser i svælget i en lind strøm. Og det har han heller ikke. Med Kristian Kjærlunds egne ord blev triumfen fejret 'ret mildt'.

- For jeg skulle jo op og sidde her nu. Så nej, så meget som man nu kan uden at drikke sig i hegnet, har jeg fejret den, siger 'X Factor'-vinderen om sejren.

Rodet fest
Kristian Kjærlund beskriver efterfesten som et lidt rodet party.

- Der var alle mulige mennesker, jeg slet ikke kunne kende, som jeg går ud fra har været en aktiv del af det her. Det er helt pinligt, hvor mange ansigter, der stadig er, jeg ikke kan sætte navn på, siger han og fortsætter:

- Men det var superhyggeligt. Alle deltagerne fra live-shows og fra de andre auditiondeltagere, man så i finalen, var der. Så det var superhyggeligt, siger han.

Se også: Forlod 'X Factor' i panik: - Jeg nåede det ikke

- Havde du nogle gæster med, som er tæt på dig?

- Min far! Det overraskede mig også, at han var der. Jeg har slet ikke forstået processen i, hvem der blev inviteret, og hvorfra de blev inviteret. Men han der i hvert fald

Kristian Kjærlund var glad og frisk dagen derpå. Foto: Mogens Flindt
Kristian Kjærlund var glad og frisk dagen derpå. Foto: Mogens Flindt
 

- Var du festens midtpunkt?

- Det ved jeg ikke. Det tænkte jeg ikke videre over. Sådan følte jeg det ikke. Jeg ved det ikke. Var jeg det? Måske. Jeg ved ikke, hvor meget opmærksomhed de andre fik, jeg fik masser i hvert fald.

Kristian Kjærlund vandt 'X Factor' 2019. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 12. apr. 2019 - kl. 23:44 I chok: Her er hans overraskende reaktion

Da Sofie Linde fredag aften råbte Kristian Kjærlund op som vinder, virkede det ikke, som om han helt forstod, hvad der er sket. Og det er stadig ikke sunket helt ind, erkender han.

- Nej, ikke rigtigt endnu. Det er gået op for mig momentvis i den tid, jeg har haft alene siden. Da jeg skulle tisse efter alting, var den første gang jeg fik lov at være alene med mit eget hoved. Så der ramte den lige kort. Men jeg tror ikke rigtigt, at den er sunket ind endnu, siger han om sejren.

Kristian Kjærlund slog storfavoritten Benjamin i finalen, hvor Live måtte forlade showet som den første.

Benjamin smilte nærmest mere end Kristian Kjærlund efter finalen, hvor Kjærlund blev den helt store vinder. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 13. apr. 2019 - kl. 06:09 Floppede i finalen: Det skal han nu

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!