Kritikken hagler ned over ny Top Gear-vært: 'Respektløst' og 'smagløst'

Et kontroversielt stunt foran et mindesmærke for faldne soldater har fået sindene i kog i England, hvor den tidligere 'Venner'-stjerne, Matt LeBlanc, er blevet hovedperson

I dette køretøj lavede den nye Top Gear-vært hjulspor ved mindesmærke. (Foto: AP)
I dette køretøj lavede den nye Top Gear-vært hjulspor ved mindesmærke. (Foto: AP)

Knap nok har den populære skuespiller Matt LeBlanc sat sig i stolen som ny vært på bilprogrammet Top Gear før den første skandale har ramt showet.

Søndag lavede BBC optagelser i det centrale London, hvor de havde spærret et større område af.

Blandt andet filmede de ved  'The Cenotaph'-monumentet, der er en hyldest til faldne britiske soldater under Første - og Anden Verdenskrig, der ligger ikke langt fra det britiske parlament.

Her racede den nye vært - der er bedst kendt for sin rolle som 'Joey' i 'Venner' - rundt i en modificeret Ford Mustang, og det skulle han nok aldrig have gjort-

Se også: Nu er sagen lukket: Så meget koster Clarksons knytnæve

Han valgte nemlig at brænde dæk og lave hjulspin i sin Ford Mustang i strid mod alle ordensregler ved mindesmærket, skriver den britiske avis The Telegraph.

Derfor har bystyret efterfølgende valgt at klage over tv-stationen.

- Der var ingen diskussion mellem BBC's producere og Westminister City Council omkring hjulspin, lyder det i en meddelelse, hvor de også pointerer, at man skal vise monumentet 'respekt', at de kræver mange overvejelser, før man får lov til at filme der.

- I dette tilfælde havde de fået lov til at køre ned igennem Whitehall (gade i London, red), før de ville fortsætte optagelserne et andet sted, skriver de.

Artiklen fortsætter under videoen

Det er ikke første gang Top Gear har opført sig 'respekløst' under optagelser. I Argentina i 2014 måtte de daværende værter eskorteres væk, da deres biler blev angrebet med sten af vrede argentinere. (Video: Ritzau)

Det ligner at Matt Leblanc stortrives i sit nye job. (Foto: AP)
Det ligner at Matt Leblanc stortrives i sit nye job. (Foto: AP)

I gang med finanslov
Mens Matt Leblanc optog var man i gang med at færdiggøre landets budget for det kommende år i parlamentet tæt ved monumentet.

- Jeg prøver at lave en finanslov, selvom BBC filmer et larmende afsnit af Top Gear udenfor. Vær venlig at dæmpe jer, skrev George Osborne, Storbritanniens finansminister og medlem af de konservative, på sin Twitter-profil.

Selv om Osborne tager det hele med en vis humoristisk distance, lægger hans partikollega Andrew Bridgen til gengæld ikke fingre i mellem.

Se også: Afsløring: Så mange millioner scorer 'Friends'-stjernerne stadig

- Jeremy Clarkson var på ingen måde en helgen, men jeg tror ikke, at han nogen sinde kunne lave et så smagløst stunt. Det er smagløst og respektløst, og jeg vil meget gerne vide, hvem der synes, det var en god ide at tillade dette, siger Andrew Brigden, der er parlamentsmedlem hos de konservative.

Mindesmærke for millioner
Den allerskarpeste kritik kommer dog fra Richard Kemp, der tidligere har været øverstbefalende for de britiske styrker i Afghanistan og gik på pension i 2006.

- Det er langt ude, at de får lov til at filme her. Dette er et helligt mindesmærke for to millioner mennesker, som har gjort langt mere for landet end Chris Evans (programchefen red) og Matt LeBlanc nogensinde kommer til.

Se også: Venner-stjerne: Jeg var udbrændt

- BBC burde bestemt ikke have gjort dette, og jeg vil opfordre dem til optagelserne ikke bliver en del af programmet, lyder det fra Richard Kemp i The Telegraph.

BBC har taget kritikken til efterretning og lover, at de vil fjerne hjulsporene, men:

- Alle optagelser var godkendt i forvejen med  Westminster council og fandt sted i en respektfuld afstand til The Cenotaph, siger en talsmand hos tv-stationen.

Se også: Her er den nye 'Top Gear'-vært

Se også: Farcen fortsætter: Chris Evans tæt på at forlade Top Gear

41 kommentarer
Vis kommentarer