Kult-film får ny efterfølger

Keanu Reeves vender tilbage i rollen som Neo i den fjerde 'The Matrix'-film

To kendte ansigter er tilbage på rollelisten. Foto: Francois Guillot / Ritzau Scanpix
To kendte ansigter er tilbage på rollelisten. Foto: Francois Guillot / Ritzau Scanpix

Er du fan af kult-filmen 'The Matrix', så kan du godt begynde at glæde dig.

Den fjerde film i rækken er nemlig blevet officielt annonceret - og mange gamle kendinge vender tilbage. Det skriver det amerikanske medie Variety.

Den populære stjerne Keanu Reeves vender tilbage i sin rolle som 'Neo' i Matrix-universtet, mens også Carrie-Anne Moss er tilbage på rollelisten som 'Trinity'.

Filmen bliver desuden instrueret og skrevet af Lana Wachowski, som også skrev de tre første film i serien sammen med sin søster, og efter planen påbegyndes produktionen af filmen i 2020.

Warner Bros. Pictures står for produktion og distribuering af filmen, og det var dem, der annoncerede filmen tirsdag.

- Vi kunne ikke være mere begejstrede over at komme tilbage til 'The Matrix' med Lana, fortalte bestyrelsesformand Toby Emmerich.

De første tre film i serien - 'The Matrix', 'The Matrix Reloaded' og 'The Matrix Revolutions' - har tilsammen tjent mere end 10 milliarder kroner på verdensplan.

I år havde seriens første film, 'The Matrix', 20-års jubilæum.

Se også: Hollywood-stjerne ikke til at genkende

Se også: Fan opdagede detalje: Nu går stjernens hænder verden rundt

Se også: Verdensstjerne overraskede fan med utrolig gestus

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!