Kulturministeren i samråd om aflyst DR-kalender

Kort før første afsnit skulle være sendt, valgte DR-ledelsen at aflyse en planlagt og delvist indspillet radiojulekalender. Nu skal kulturministeren forklare fyring

Fredag 1. december skulle man efter planen have kunnet høre første afsnit af den stort anlagte radiojulekalender 'Jul i republikken' på P1.

Men julefreden sænkede sig langt fra over DR Byen, da ledelsen 30. november pludseligt valgte at aflyse de 24. afsnit.

Se også: Ny DR-skandale - dropper deres egen julekalender

Ifølge DR lød begrundelsen, at kvaliteten ikke var høj nok, men den købte instruktør Lotte Svendsen ikke.

Hendes kritik lød på, at julekalenderen blev trukket tilbage, fordi DR-ledelsen var nervøse for, at P1-satsningen ville virke for venstreorienteret, da både Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og journalist og forfatter Georg Metz var med på rollelisten.

Se også: Instruktør efter skrotning: Vores julekalender var for venstreorienteret for DR

Netop nu skal kulturminister Mette Bock i et åbent samråd forklare, hvorvidt fyringen af Johanne Schmidt-Nielsen fra Danmarks Radios julekalender er i overensstemmelse med DR’s princip om ikke at lade politiske hensyn styre den redaktionelle linje.

Du kan følge samrådet her.

Johanne Schmidt-Nielsen skulle have spillet rollen som Danmarks præsident i en alternativ fremtid, hvor kongehuset var tvunget til abdicering, og hun synes da også, at forløbet omkring sit exit fra julekalenderen var ret underligt, skrev hun i en sms til Ekstra Bladet tilbage i december.

- Det er korrekt. Jeg fik at vide af instruktøren, at ledelsen ikke mente, der var plads til to venstreorienterede. Så min tid som præsident blev desværre ganske kortvarig, skrev hun.

- Jeg synes forløbet fremstår temmelig underligt. Jeg troede ikke, at ledelsen på den måde redigerede de enkelte programmer. Mig bekendt var manuskriptet godkendt inden optagelserne gik igang. DRs ledelse må jo svare på, hvilke begrundelser, der ligger bag deres beslutninger, lød det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Se også: DR-julekalender med Johanne vraget: - Underligt

'Jul i republikken' var - indtil den blev skrottet - annonceret som en satirisk voksen-julekalender om kongefamilien, hvor man i december følger livets gang på Amalienborg i tiden efter afholdelsen af en folkeafstemningen om, hvorvidt Danmark skal opretholde monarkiet eller overgå til en republik.

Radio-julekalenderen skulle have været sendt i P1 Morgen klokken 06.00-09.00 mandag-lørdag derefter udgivet som podcast hver søndag.

Hvert afsnit skulle have været otte minutter. 53-årige Flemming Klem var hovedforfatter på julekalenderen.

 

1 af 2 Johanns Schmidt-Nielsens karriere som præsident i Danmark blev meget kort. Foto: Jens Dresling
2 af 2 Mette Bock er i samråd om DRs julekalender. Foto: Jens Dresling
26 kommentarer
Vis kommentarer