Lægeskifte afslørede tumor: - Det var en ordentlig satan på 14 centimeter

Det tog mange lægebesøg og senere et lægeskifte, før 'Love Island'-deltageren Rasmus Pedersens tumor blev opdaget

Rasmus Pedersen fik en kræftdom, men overlevede og skal nu være med i 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER
Rasmus Pedersen fik en kræftdom, men overlevede og skal nu være med i 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER

På brystet ser man det tydeligt. Et stort ar pryder den kønne models brystkasse, som et evigt minde om december 2015, hvor beskeden kom: Du har kræft.

Han var kun 22 år, havde en stor flot manke på hovedet og var klar til at indtage verden, da han fik beskeden, at han med 90 procent sandsynlighed havde en kræftform så alvorlig, at lægerne ikke ville anbefale ham at Google den.

- Jeg var ret ung og havde døjet med sygdom i lang tid. Lægerne kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var, selv om jeg hostede og hostede. Jeg havde alle de her trælse symptomer, så efter tre-fire-fem gange hos lægen, skiftede jeg læge, og han satte så hele processen i gang. Som han sagde, så er det ikke normalt at hoste i et halvt år i træk, siger Rasmus Pedersen til Ekstra Bladet.

Julie Melsen er ny deltager i 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER Kendte Julie har en H-skål: Jeg elsker at se fake ud

Han blev derfor sendt til Horsens Sygehus, hvor de lavede en scanning. Den viste en byld, som viste sig at være en tumor.

- Det var en ordentlig satan på 14 centimeter, men i pandekageform, så den bulede ikke ud. Den lå bare og trykkede på luftøret, så det var derfor, at jeg følte, jeg ikke kunne trække vejret ordentligt, når jeg lå ned.

Rasmus Pedersen deltog i Mr. World efter sin kræftsygdom. Foto: ANTHON UNGER
Rasmus Pedersen deltog i Mr. World efter sin kræftsygdom. Foto: ANTHON UNGER

Du må ikke Google
Rasmus Pedersen endte med at få konstateret lymfekræft, men inden da fik han noget, der minder om en dødsdom af lægerne.

- Først sagde de, at det formentlig var noget rigtig slemt, som hedder sarkomer, hvor man ikke har særligt stor chance for at overleve. Den viden skulle jeg så gå med i 14 dage. De sagde: 'Du må ikke tage hjem og Google det, så bliver du bare ked af det'. Så selvfølgelig gik vi hjem og Googlede det, siger han.

Olivia Salo er blandt de seks unge kvinder, som deltager i programmet fra første afsnit. Foto: ANTHON UNGER Kendte Se billederne: Pivfrække realitybabes slår sig løs i poolen

Lægerne understregede dog, at de skulle bruge mere tid for endegyldigt at fastslå, hvilken kræftform der var tale om, og det var derfor en lettet sygeplejerske, der kunne ringe Rasmus op.

- Hun ringede meget glad, og jeg spurgte, hvad fanden der skete, om jeg ikke havde kræft alligevel. Hun svarede ’jo’, og jeg nåede lige at tænke øv pis, men så sagde hun ’men det er lymfekræft. Vi har dobbelttjekket, krydstjekket og alt’, gengiver han i dag.

- Jeg spurgte med det samme, om jeg så skulle overleve, og hun svarede, at hun ikke måtte udtale sig, men at der nok var en 98-99 procent sandsynlighed. Derfra kunne kræften bare komme an. Jeg fik 24 kemobehandlinger, hvor jeg mistede håret og 30 dages strålebehandling til at slutte af med. I dag bliver jeg stadig tjekket, men jeg er reelt rask, siger Rasmus Pedersen.

- I de 14 dage hvor du går rundt og tror, at du har en dødsdom hængende over hovedet. Hvad gør du der?

- Det er tre år siden, så jeg kan ikke huske det hele helt præcist, men jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg ikke skulle dø. At det ikke var min tid endnu. Det lyder også meget spacy, men jeg vidste, at jeg ikke ville dø af det. Uanset hvad. Om lægerne så havde sagt; du kommer aldrig til at gå igen. Så ville jeg have bevist, at jeg ville komme til at gå. Det er mit mindset.

- Den ramte mig da et par gange, at det var seriøst, men vi vendte den om ved at sige, okay så 40 procent overlever, det er alligevel mange. Det havde været værre, hvis det var to procent. Sådan vendte vi den om.

24-årige Cindy Philipp, der har været single i otte år, er blandt de mange, der gerne vil være med i TV3's nye reality-satsning, 'Love Island'. Foto: Jonas Olufson Kendte Metoden afsløret: Sådan kommer du med i 'Love Island'

Rasmus' gode kammerat, som også have hentet ham på sygehuset på dagen for den triste besked, begyndte at finde naturmedicin og piller, som han hver morgen lavede til en cocktail, som Rasmus kunne indtage.

Rasmus er ny deltager i TV3-satsningen 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER
Rasmus er ny deltager i TV3-satsningen 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER

Tog til Panama
Den smukke unge mand skal snart være med i tv-programmet 'Love Island' på TV3, og det er ikke første gang, at han kaster sig ud på dybt vand. Da han nærmede sig afslutningen på sit kræftforløb, skrev han til skønhedsdronningen Lisa Lents, der søgte en deltager til at deltage i 'Mr. Tourism' i Panama.

- Lisa syntes vidst, at min historie var god, og hun ville gerne give mig den mulighed. Jeg manglede stadig en enkelt kemobehandling, da jeg tog til Panama, så jeg måtte få arrangeret, at den kunne blive udskudt. Og så rejste jeg om på den anden side af kloden for at være med til en skønhedskonkurrence, hvor jeg blev nummer tre.

- Da jeg kom hjem, fik jeg den sidste behandling og noget hår på hovedet, så jeg begyndte at ligne mig selv. Så kom der Mr. World-konkurrencen, som jeg også deltog i, men der var jeg mere rask.

Ida elsker at dyrke fitness, og det er også et krav til en kommende kæreste, at han er aktiv. Foto: ANTHON UNGER Film, tv & radio - 19. okt. 2018 - kl. 09:57 Dansk realitybabe: Jeg er biseksuel

Rasmus Pedersen håber, at han kan fremstå som en rollemodel eller inspiration.

- Nu føler jeg, at jeg har fået denne her gave, og jeg ser det som en gave, at jeg kan fortælle folk, hvordan man kommer igennem de her ting. Jeg håber, at jeg med min deltagelse i 'Love Island' kan få en endnu større platform til at komme ud med mine budskaber, siger han og slutter af.

- Uden at lyde alt for kliché, så har det gjort, at jeg sætter mere pris på de små ting, oplevelser og sådan noget. Det er også en af grundene til, at jeg sidder her og skal deltage i et tv-program. Jeg ser det som en kæmpe oplevelse, som jeg ikke skal sige nej til.

Ekstra Bladet på Gran Canaria

Ekstra Bladet er inviteret Gran Canaria af TV3, der står bag den danske udgave af 'Love Island'.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere