Lagde du mærke til detaljen?: - Det er jo hustruvold

Karina Frimodt dansede med en skade i fredagens 'Vild med dans'-finale, og gerningsmanden er ingen ringere end hendes partner

Se, hvad parret havde at sige til den brækkede finger. Video: René Schütze

Fredag aften sluttede årets omgang 'Vild med dans' med et brag af en finale i Forum Horsens, hvor der blev skrevet verdenshistorie, da Jakob Fauerby og Silas Holst blev det første par af samme køn til at vinde programmet nogensinde.

Christopher Læssø og Karina Frimodt måtte se sig reduceret til en tredjeplads, men det var der måske også en skjult årsag til.

Karina Frimodt dansede nemlig med en skade, hvilket parrets opmærksomme følgere måske har bemærket, da et billede af hende med to af fingrene i forbinding florerede på de sociale medier i løbet af ugen.

Samtidig ville den opmærksomme seer måske også have bemærke, at hendes ene finger var lidt mere blålig end de andre.

- Jeg tror måske, jeg har brækket dem, lyder det kortfattet fra hende, da Ekstra Bladet spørger ind til fingrenes tilstand.

- Det er jo nærmest hustruvold, lyder det hurtigt fra en noget forlegen Christopher Læssø, der måtte krybe til korset og indrømme, at han var manden bag skaden.

Parret åbnede ballet til det store finaleshow fredag. Foto: Ernst van Norde
Parret åbnede ballet til det store finaleshow fredag. Foto: Ernst van Norde

Parret gav den fuld gas til det store finaleshow. Foto: Ernst van Norde Danske kendte - 29. nov. 2019 - kl. 23:43 Christopher Læssø: - Det er SÅ overvældende

'Undskyld, undskyld'
Som de fleste nok kan regne ud, var det ikke Christopher Læssøs hensigt at volde skade på sin dansepartner, men som parret nu kan skrive under på, er det ikke risikofrit at befinde sig i 'Vild med dans'-træningslokalerne.

- Det var Christopher, der skulle springe, og så ramte han med al sin fulde kraft, så mine fingre røg den anden vej, uddyber Karina Frimodt om episoden.

- Det var IKKE med vilje! Undskyld, undskyld og mange gange undskyld, skynder Christopher Læssø sig at tilføje.

Karina Frimodt tager dog hele situationen med et smil. Den erfarne danser har nok prøvet det, der er værre.

- Det er jo bare en finger, fastslår hun selv med et grin.

Efter finalen i 'Vild med dans' besluttede Karina Frimodt sig dog alligevel for at tage på skadestuen og få undersøgt fingeren. Heldigvis var intet brækket, men lægerne mistænker, at et ledbånd er blevet revet over i fingeren.

Det er første gang i verdenshistorien, at to mænd vinder 'Vild med dans'. Foto: Ernst van Norde Film, tv & radio - 29. nov. 2019 - kl. 23:34 Nu reagerer de på historisk sejr

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere