'Landmand søger kærlighed' i shitstorm: Omtaler kvinder som 'varer'

Martin Iversen fra 'Landmand søger kærlighed' har fået seernes 'kærlighed' at mærke oven på et par uheldige kommentarer

Martin Iversen var ikke helt begejstret over de billeder, hans dates havde tilsendt. Eller... De levede måske bare ikke op til virkeligheden. Foto: Anders Brohus/TV2
Martin Iversen var ikke helt begejstret over de billeder, hans dates havde tilsendt. Eller... De levede måske bare ikke op til virkeligheden. Foto: Anders Brohus/TV2

Sønderjyske Martin Iversen er som landmand nok vant til lugten af gylle.

Og det er måske heldigt, for den 32-årige havnet i en massiv shitstorm efter hans bramfrie kommentarer i aftenens afsnit af datingprogrammet 'Landmand søger kærlighed'.

Her bliver han synligt skuffet over en del af de fem piger, som han har udvalgt på baggrund af de breve - og ikke mindst billeder - de har sendt til ham.

 Det, jeg havde af forventninger, er ikke blevet indfriet. Jeg føler mig ført lidt bag lyset, lyder det i programmet, der bliver sendt på TV2 tirsdage klokken 20.

Henvendt til værten, Lene Beier, klager han:

- Jeg har ikke fået den vare, jeg har bestilt, hvis jeg skal sige det på sønderjysk.

Kommentarfelten gløder på TV2's Facebook-side, hvor mange seere raser over hans udmelding.

- Han skal skamme sig hvis det kun er det ydre der tæller skulle han se sig selv i spejlet, skriver Claus.

- Hvad fanden bilder han sig ind... Det er ikke det, jeg har bestilt, som om det er en eller anden vare, lyder det fra Camilla.

Politiken dedikerede sågar en hel artikel til ham.

Martin Iversen i selskab med vært på 'Landmand søger kærlighed', Lene Beier. Foto: Anders Brohus
Martin Iversen i selskab med vært på 'Landmand søger kærlighed', Lene Beier. Foto: Anders Brohus
 

Se også: Kendt fra populært TV2-program: Nu er han gået konkurs

Omtalen af unge kvinder som 'varer' har fået en hel del danskere op i det røde felt, og over for Ekstra Bladet erkender Martin da også, at hans ordvalg ikke var helt heldigt.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg siger sådan. Jeg udtrykker det på en måde, som jeg bedst kan udtrykke det. Jeg ved jo godt, at det ikke er en vare, jeg har bestilt, men hvis det havde været enhver anden handel, var det jo noget i den stil. Men jeg ved jo godt, at det ikke er en vare, lyder det fra Martin over telefonen.

- Det er lidt svært at forklare... Sådan er det bare hernede i Sønderjylland, tilføjer han og understreger, at han bestemt ikke ønsker at være grov ved de piger, der gerne ville på date med ham.

Han står dog fast, at nogle af pigernes billeder var for gode til at være sande.

- Der var nogle af billederne, som der var gjort for meget ved - redigeret altså, insisterer han.

Se også: Kendt tv-vært var ved at dø to gange

- Hvad har du fået af reaktioner på dine kommentarer?

- Det var et dumt spørgsmål... Jeg har nok ikke fået de mest positive reaktioner. Det er det største problem ved at være ærlig, slår han fast.

- Ville du have gjort noget anderledes i dag?

- Ja, jeg ville nok have formuleret mig på en anden måde, så ingen følte sig stødt, fortæller han.

Nogle af pigerne har fortalt, at de var kede af, at Martin ikke sagde det direkte, men selv forklarer han, at han ikke ønskede at skabe dårlig stemning.

Du kan se hele episoden i aften klokken 20.

Se også: Ikke set før: Landmand trækker sig fra TV 2-program

Det er i øvrigt ikke første gang, at det populære datingprogram har trukket overskrifter. For et par år siden chokerede landmanden Ole ved at fortælle ærligt om, at han gik i swingerklub.

Og året efter var Claus helt fremme i skoene med at arrangere kysselege og efterspørge mere tunge.

Hvem siger, der er kedeligt på landet?

223 kommentarer
Vis kommentarer