Landsholdstjerne afslører: Derfor gik det galt i 'Vild med dans'

Lars Christiansen og Sofie Kruuse giver tilfældigheder og den svære cha cha cha en del af skylden for fredagens ringe karakter

Den tidligere håndboldspiller Lars Christiansen og Sofie Kruuse mener, at det var en ulempe at være det første par på gulvet. Foto: Mogens Flindt
Den tidligere håndboldspiller Lars Christiansen og Sofie Kruuse mener, at det var en ulempe at være det første par på gulvet. Foto: Mogens Flindt

Med sine to EM-titler og mange pokal-titler er Lars Christiansen vant til at holde trofæet højt hævet over hovedet.

Helt så fantastisk gik det imidlertid ikke, da han debutterede i 'Vild med dans' fredag aften.

Han blev nummer chok med aftenens laveste karakter på seks. Den kedelige score skyldtes flere ting, lader han og dansepartneren Sofie Kruuse forstå.

Lars Christiansen glemte noget af grundteknikken, mente Britt Bendixen.
Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 7. sep. 2018 - kl. 21:48 Landsholdsstjerne reddet af TV2's 'nye' regel

Lars Christiansen havde blandt andet svært ved at få musklerne til helt at slappe i cha cha cha'en.

- Der har været noget ved den der løssluppenhed. Det ligger ikke så naturligt til mig. Jeg er meget oprejst i min overkrop. Det skal jeg lige arbejde med.

- Jeg skal forstå koreografien. Dans har været lidt hårdt at arbejde med, siger Lars Christiansen. Foto: Mogens Flindt
- Jeg skal forstå koreografien. Dans har været lidt hårdt at arbejde med, siger Lars Christiansen. Foto: Mogens Flindt

Netop løssluppenhed er essentiel i den dans, forklarer hans dansepartner, Sofie Kruuse.

- Der er så mange tekniske dele i den dans, og du skal være meget mere løssluppen i din holdning, end du skal i en standarddans, forklarer Kruuse.

- Det er ikke nogen undskyldning, og alt andet end fire et-taller er vel meget godt, indskyder Lars Christiansen.

Den svære et'er
Ifølge Sofie Kruuse var det desuden en ulempe, at de var aftenens første par på dansegulvet.

- Det er altid svært at være par nummer et, fordi dommerne ikke har noget at sammenligne med, bedyrer hun.

- Og så er der mange gode par i år, tilføjer Sofie Kruuse.

Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 7. sep. 2018 - kl. 20:59 Rosa vælter 'Vild med dans': - Mine boller hævede sgu'

Selvom Lars Christiansen kom dårligt fra start, er han ved godt mod.

- Det gik forventeligt. Det var første gang, og vi begyndte. Jeg havde sagt, at fire til seks point nok var okay. Vi skal ikke ligge barren for højt.

Uge 1: Her er dommernes karakterer

  • Adam Duvå Hall og Mie Martha Moltke: 17
  • Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen: 13
  • Lucy Love og Michael Olesen: 13
  • Rosa Kildahl og Esbern Syhler-Hansen: 8
  • Rolf Sørensen og Karina Frimodt: 8
  • Molly Blixt Egelind og Mads Vad: 20
  • Lars Christiansen og Sofie Kruuse: 6
  • Emmelie de Forest og Frederik Nonnemann: 11
  • Emil Thorup og Jenna Bagge: 10
  • Laila Friis-Salling og Morten Kjeldgaard: 10
  • Esben Dalgaard og Mille Funk: 16
  • Simon Stenspil og Asta Björk: 17

Se alle deltagerne i dette års sæson

17 kommentarer
Vis kommentarer