Legendarisk dansk tv-program vender tilbage

Nu kan danskerne igen snart nyde lyden af det velkendte hjul, når programmet 'Lykkehjulet' vender tilbage til TV2

'Lykkehjulet' er tilbage på TV2 til efteråret. Foto: Jesper Stormly Hansen/Ritzau Scanpix
'Lykkehjulet' er tilbage på TV2 til efteråret. Foto: Jesper Stormly Hansen/Ritzau Scanpix

Det vil snart igen være muligt for hele familien at samles om tv'et og følge med, når programmet 'Lykkehjulet' vender tilbage med en ny vært på TV2 til efteråret.

Det er den garvede 'Go' morgen Danmark' vært Mikkel Kryger, der får tjansen som vært på programmet i samarbejde med skuespillerinden Stephania Potalivo. 'Lykkehjulet' har tidligere været styret af blandt andet de kendte tv-værter Bengt Burg og Michael Meyerheim.

Som kategorina har Maria Hirse, Pia Dresner og Carina Jensen vendt bogstaver i programmet.

Til TV2 fortæller Mikkel Kryger, at det er en drengedrøm at få lov til at følge i de to herrers fodspor.

- Jeg har altid tænkt, at det ville være sjovt at lave, men jeg regnede ikke med, at det nogensinde kom tilbage, siger han til TV2 og fortsætter.

- Jeg gider ikke være nervøs, men jeg er spændt. Det er store sko at skulle udfylde, for Bengt Burg og Michael Meyerheim, som lavede det i sin tid, er nogle af de største helte inden for tv. Så det er selvfølgelig med en vis ærefrygt – og det kan man godt blive spændt i maven over, lyder det fra den 35-årige vært.

Mikkel Kryger skriver uddybende til Ekstra Bladet, at han ser meget frem til at blive vært på ‘Lykkehjulet’.

‘Jeg glæder mig til at træde ind i dansk tvhistorie. For mig er ‘Lykkehjulet’ fuld af minder og nostalgi og det drømmer jeg om at give videre til nye som erfarne tv-seere’, skriver Mikkel Kryger.

Det er i forbindelse med TV2s 30 års jubilæum, at man vælger at genoplive det kendte tv-program.

I forbindelse med de nye optagelser til 'Lykkehjulet' oplyser TV2, at det gamle lykkehjul ikke findes mere. Derfor skal der nu bygges et nyt, og det bliver så tæt som muligt på originalen.

'Lykkehjulet' blev ellers lukket ned i 2001, efter TV2 besluttede at gøre 'Lykkehjulet' mere moderne i 2000, men det blev ikke den store succes.

TV2 oplyser til Ekstra Bladet, at der er planlagt seks programmer i forbindelse TV2s 30 års jubilæum med start fra oktober 2018.

Se også: TV2-legende gør comeback på skærmen

171 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen