Legende efter historisk dans: - Håber ikke andre opdagede det

Det kom bag på Silas Holst og Jakob Fauerby, hvor højt publikum jublede, da de dansede for første gang

Se de fem vildeste øjeblikke fra 'Vild med dans'. Redigering: Lasse Brøndal.

Da skuespiller Jakob Fauerby og hans dansepartner, Silas Holst, fredag gik på gulvet i premieren på 'Vild med dans', skrev de historie.

For første gang i den danske udgave af programmet var det nemlig to mænd, som dansede sammen.

Allerede før de to herrer havde taget deres første trin, jublede publikum i salen. Og det rørte den professionelle og erfarne danser Silas Holst.

Se også: Nu går livslang drøm i opfyldelse

De to mænd er glade for hinandens selskab uden for træningslokalet. Foto: Mogens Flindt.
De to mænd er glade for hinandens selskab uden for træningslokalet. Foto: Mogens Flindt.

- Jeg kom ud af koreografien og glemte et par af de første trin, fordi der kom sådan en bølge af glædesudbrud inden i salen. Jakob så, jeg missede trinnene, men jeg håber ikke, at der var andre, som opdagede det, siger den erfarne danser efter programmet.

Også Jakob Fauerby blev rørt over publikum.

- Jeg blev så glædelig overrasket over folks reaktion. Den var så støttende, og rørende, supplerer skuespilleren

Umut Sakarya fik en imiteret lussing af sin dansepartner, Jenna Bagge, efter han i slutningen i dansen hev op i kjolen. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 13. sep. 2019 - kl. 21:48 Kæmpe skuffelse i 'Vild med dans': Reddet af TV2

.

Glad for Danmark
Efter at det blev annonceret, at de to mænd skulle danse sammen i årets udgave af 'Vild med dans', har beslutningen været genstand for debat på de sociale medier.

Det fyldte dog ikke meget hos parret efter den vellykkede premiere.

- Jeg er stolt af, at der er plads til det og glad for, at vi gør det. Jeg oplever, at vi bliver mødt med glæde og begejstring. Det er fantastisk, siger Jakob Fauerby.

- Det er virkelig rørende at mærke og opleve, hvor mange der er okay med det (at to mænd danser sammen, red.), jeg er virkelig glad for, at vi bor i Danmark, siger Silas Holst.

Dommerne var også glade for den nye konstellation. De kaldte parrets dans for både 'powerful' og 'elegant'. Samtidig tildelte de 18 point, hvilket var aftenens højeste.

Jakob Fauerby fortæller, at de høje karakterer kom bag på parret, der inden premieren gik efter at blive blandt aftenens fire-fem bedste. Men samtidig skaber førstepladsen i fredagens show også forventninger hos hans professionelle dansepartner.

- Jeg har topmange forventninger til, når vi mødes i træningslokalet i morgen, griner Silas Holst.

Neel Rønholt er en kvinde med mange talenter. Dans er tilsyneladende et af dem. Foto: Mogens Flindt Betting - 13. sep. 2019 - kl. 10:31 Vild med dans-formel 'afslører': Her er favoritten

115 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere