Lige nu: Her er de Oscar-nominerede

'Den Skyldige' var blandt de ni bud på en finalist i kategorien 'bedste ikke-engelsksprogede film' til dette års Oscar-uddeling. Den nåede dog ikke en finaleplads

Håbet om en dansk Oscar-nominering i 2019 er slukket.

Tirsdag klokken 14.30 - dansk tid - blev det afsløret, hvilke film, der blev nomineret til den prestigefyldte filmpris. Og her måtte det danske bud 'Den Skyldige' altså se sig slået af de fem film: 'Cold War' fra Polen, 'Roma' fra Mexico, 'Werk ohne Autor' fra Tyskland, 'Kapernaum' fra Libanon og 'Shoplifters' fra Japan.

Thrilleren med Jacob Cedergren i hovedrollen fik ellers fantastiske anmeldelser i USA ved premieren på Sundance Film Festival i januar og har vundet flere internationale priser.

Se også: Dansk Oscar-kandidat får stor filmpris

Filmen er svenske Gustav Möllers spillefilmsdebut. Den foregår i realtid en nat på en dansk alarmcentral.

I den altoverskyggende hovedrolle ses Jakob Cedergren som politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en bortført kvinde.

Følg med LIVE øverst - og se hvilke film, der bliver Oscar-nomineret

(Artiklen fortsætter under videoen)

Se traileren til 'Den Skyldige' her
 

Storfavoritten
En film, der rent faktisk blev indstillet til en Oscar, er den mexicanske 'Roma', der er instrueret af Alfonso Cuarón. Manden, der også står bag film som 'Gravity', 'Children of Men' og '...Og din mor!'.

'Roma', der flere gange er blevet udråbt som en af de bedste film i 2018 af diverse anmeldere og medier, må i den grad siges at være favorit.

Filmen har vundet et hav af priser - deriblandt to Golden Globes for bedste 'bedste ikke-engelsksprogede film' og 'bedste instruktør'.

Her er vinderne af Golden Globes hovedpriser

Sæsonen for prisuddelinger i den amerikanske film- og tv-branche blev søndag indledt med Golden Globe Awards, der første gang blev uddelt i 1944.

Her er vinderne i hovedkategorierne:

Film-priser:

* Bedste film - drama: "Bohemian Rhapsody".

* Bedste skuespiller - drama: Rami Malek ("Bohemian Rhapsody").

* Bedste skuespillerinde - drama: Glenn Close ("The Wife").

* Bedste film - musical/komedie: "Green Book".

* Bedste skuespiller - musical/komedie: Christian Bale ("Vice").

* Bedste skuespillerinde - musical/komedie: Olivia Colman ("The Favorite").

* Bedste ikke-engelsksproget film: "Roma"

* Bedste instruktør: Alfonso Cuarón ("Roma)

TV-priser:

* Bedste dramaserie: "The Americans".

* Bedste skuespiller - drama: Richard Madden ("Bodyguard").

* Bedste skuespillerinde - drama: Sandra Oh ("Killing Eve")

* Bedste miniserie: "The Assassination of Gianni Versace".

* Bedste skuespiller i miniserie: Darren Criss ("The Assassination of Gianni Versace").

* Bedste skuespillerinde i miniserie: Patricia Arquette ("Escape at Dannemora")

* Bedste musical/komedie: "The Kominsky Method".

Kilder: Goldenglobes.com

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere