Linse lukker og slukker: Dropper stor drøm

Linse Kesslers eventyr i Spanien er endegyldigt slut

Linse Kessler vandt tidligt på året prisen som Danmarks kvindelige reality-deltager. Her er seks klip, der viser hvorfor

Tilbage i februar i år meddelte Linse Kessler, at hun var flyttet til Spanien, hvor hun var i gang med at udleve sin drøm med sit nyåbnede bed & breakfast i den spanske ferieby Mijas.

Men nu er 'Bryggen'-dronningen atter vendt hjem til Danmark, og det bliver hun ved med.

Hun har nemlig valgt at sige farvel til sit spanske eventyr og flytte tilbage til Danmark permanent.

Det afslører hun i sæsonafslutningen på 'Familien fra Bryggen' på TV3, som blev sendt torsdag aften, hvor hun er hjemme i Danmark for at overbringe Geggo, Cengiz og Alba de gode nyheder.

- Jeg har en meget vigtig og meget god nyhed, jeg skal fortælle dem. Jeg skal hjem til min familie. Jeg skal hjem til mit 'hood'. Jeg skal hjem for good, fortæller Linse til kameraet.

Hun er selvsagt meget spændt på, hvordan hendes familie vil reagere, når de hører, at hun har besluttet sig for at slå sig fast ned i Danmark igen.

- Jeg er lige ved at sprænge i luften af spændthed. Jeg vil så gerne fortælle dem det her, men det skal lige være det rigtige tidspunkt. Det syder og bobler af glæde, fordi jeg ved, at det vil glæde dem, det jeg gerne vil fortælle, lyder det fra Linse i programmet.

Linse Kessler har fået en hel del flere praktiske opgaver, efter at Fremtids-Peter er blevet fortid i det sydspanske. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 6. nov. 2018 - kl. 06:03 Linse trækker stikket efter underskud

Overbringer nyheder
Linse Kessler besøger Geggo, Cengiz og lille Alba i deres nye lejlighed for at give dem den gode nyhed. Med sig bringer hun en helt særlig kage fra Islands Brygge - en såkaldt 'Bryggen-stang'.

- Jeg har faktisk nogle rigtig gode nyheder, og det er, at jeg jo kommer hjem nu for vinteren her om ikke så længe, siger Linse Kessler i programmet henvendt til Geggo og Cengiz og fortsætter:

- Jeg har droppet det andet (et nyt bed & breakfast, red.), og jeg kommer hjem for good, for jeg kan ikke undvære jer. Jeg har haft lyst til at sige det længe, men jeg ville vente, til jeg var her med jer.

Nyheden vækker stor glæde hos både Geggo og Cengiz. Foto: Jonas Olufson
Nyheden vækker stor glæde hos både Geggo og Cengiz. Foto: Jonas Olufson
 

Nyheden gør især Geggo ellevild.

- Wow. Det der var ikke bare dagens, ugens eller månedens, men årets bedste nyhed, lyder det fra en glad Geggo.

Se også: Linses sidste farvel: Jeg fik Moppers aske i munden

Havde købt nyt sted
Linse Kessler havde ellers købt et nyt sted i Benalmádena i Spanien, som skulle lægge hus til et nyt bed & breakfast. Den plan er dog ifølge Linse helt droppet igen.

- Alt er afviklet. Det var eventyret. Det har været fantastisk, og jeg er glad for, at jeg gjorde det, men jeg savner jer (Geggo, Cengiz og Alba, red.) meget. Jeg har fået hjemve her på det sidste. Det her er det helt rigtige. Den drøm, jeg sagde, at jeg gerne ville, den har jeg fået, siger Linse.

For et par uger siden var Linse Kessler i 'Aftenshowet' på DR1. Her lagde hun ikke skjul på, at det havde været dyrere end forventet at åbne sit eget bed & breakfast. Især efter hendes partner Peter Schjødt - også kaldet Fremtids-Peter - forlod forretningen før tid.

Se også: Linse fortryder gigantisk halstatovering: Går igennem smertehelvede

- Det har været det fedeste, men det hårdeste. Det har været hårdt, fordi vi tog to derned. Mit eventyr i Spanien har jo været noget med, at jeg godt kunne tænke mig en fortovscafé med lidt baked beans, og du ved. Men vi var to, og vi blev enige om, at det skulle være et bed & breakfast, sagde Linse Kessler i 'Aftenshowet'.

- Vi lejede et hus i et år, som var ret dyrt. Vi vidste godt, at der ville komme et lille underskud. Men altså, vi var to, og så kunne man altid se på forretninger senere og få det dækket ind og sådan noget, så pyt med det. Men min partner skred med halen mellem benene efter få måneder. Så underskuddet er jo også mit, og det er hårdt, for det har kostet rigtig mange penge. Det har været hårdt at gøre det alene, men jeg har haft gode ansatte, fortsatte hun.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Linse Kessler, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

1 af 2 Linse Kessler vender ikke tilbage til Spanien. Foto: Jonas Olufson
2 af 2 Linse Kessler vender ikke tilbage til Spanien. Foto: Jonas Olufson
137 kommentarer
Vis kommentarer