'Løvens hule' trodser coronavirussen

DR regner med at starte optagelserne efter planen denne sommer, hvor der er genvalg til løverne fra sæson fem

Der er genvalg til alle fem løver fra den seneste sæson, når den nye sæson skal optages. Foto: Per Arnesen /DR
Der er genvalg til alle fem løver fra den seneste sæson, når den nye sæson skal optages. Foto: Per Arnesen /DR

849.000 danskere så i gennemsnit med hver uge, da DR tidligere i år sendte den femte sæson af 'Løvens hule'.

Det populære program søger i øjeblikket deltagere til endnu en sæson. Castingprocessen har været i gang siden februar, og på nuværende tidspunkt tyder det ikke på, at coronavirussen kommer til at sætte en stopper for optagelserne - ligesom det har været tilfældet for mange andre tv-programmer.

Jesper Buch (yderst til højre) og Jacob Risgaard (yderst til venstre) er klar til endnu en sæson af 'Løvens hule'. Foto: Per Arnesen Film, tv & radio - 20. apr. 2020 - kl. 17:24 DR-profil tager stor beslutning

Det oplyser Anne Garlichs, områdeleder i DR Medier, i en mail til Ekstra Bladet.

'Vi overvejer løbende situationen og følger myndighedernes retningslinjer - men indtil videre har vi ikke planer om at aflyse eller udskyde 'Løvens hule', lyder meldingen.

I øjeblikket er forhåbningerne, at optagelserne kan begynde i starten af sommeren.

'Vi er ved at planlægge forløbet, og optagelserne kan under alle omstændigheder tidligst komme i gang i juni, når vi er færdige med af finde ansøgere. Hvis juni er for tidligt i forhold til myndighedernes udmeldinger, kan vi også optage i løbet af sommeren og efteråret. Det får ansøgerne besked om, når det er planlagt,' skriver Anne Garlichs.

Christian Arnstedt, Jacob Risgaard, Mia Wagner, Jesper Buch og Jan Lehrmann har udgjort holdet af løver i den femte sæson. Foto: Per Arnesen/DR Kendte Det ser du ikke på tv: Sådan foregår 'Løvens hule'

Genvalg til løverne
De første to sæsoner af 'Løvens hule' blev sendt i slutningen af året, mens de seneste tre sæsoner alle har været sendt i årets første måneder.

Selv hvis det ender med, at produktionen bag programmet må udskyde optagelserne i en periode, så ser man stadig positivt på mulighederne for at optage den sjette sæson i den nærmeste fremtid.

'Coronavirussen har jo betydet for os alle, at vi skal følge myndighedernes retningslinjer, så alle kan være trygge. Det gælder selvfølgelig også i 'Løvens Hule'. Sidste år optog vi i oktober, men nogle år har vi også optaget i juni. Så vi er fortsat fortrøstningsfulde i forhold til den fleksibilitet, der er i produktionen,' lyder det fra Anne Garlichs.

Se også: Rasende DR-profil: - Det er sindssygt krænkende

Hun fortæller, at 'Løvens hule'-produktionen kommer til at tage forholdsregler under optagelserne, og at der - ligesom i resten af Danmark - nok kommer til at være færre krammere i studiet.

Anne Garlichs oplyser desuden, at der er genvalg til alle fem løver fra den seneste sæson. Dermed bliver det igen Jesper Buch, Jan Lehrmann, Mia Wagner, Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, som iværksætterne skal forsøge at imponere.

8 kommentarer
Vis kommentarer