'Løvens Hule'-virksomhed ramt af coronakrise: - Vi har været meget frustrerede

Tøjfirmaet O'TAY har ventet længe på deres produktion fra Kina, men nu ser alt lyst ud igen

Hvem er de, løverne i sæson 5? Foto: DR / Redigering: Lasse Brøndal

I den seneste sæson af 'Løvens Hule' kunne Vivian og Stephanie Seedorff forlade DR-programmet med 300.000 kroner for 20 procent af deres tøjvirksomhed, O'TAY, da Christian Arnstedt valgte at investere i firmaet.

Mor og datter kunne efterfølgende glædeligt fortælle Ekstra Bladet, at de på blot tre dage havde lavet fem måneders omsætning og var blevet fuldstændig overrendt. Deres onlineshop gik i luften 25. april 2019, og på blot fire måneder omsatte de for 600.000 kroner.

Alt har dog ikke forløbet helt uden bekymringer for Vivian og Stephanie efter deltagelsen i 'Løvens Hule'.

Se også: Vild krig i 'Løvens hule': - Nervepirrende!

Deres produktion ligger nemlig i Kina, og da coronavirussen pludselig for alvor brød i ud landet, var det pludselig problematisk at få produceret og leveret de mange varer til Danmark.

- Vi røg først ind i det kinesiske nytår, hvilket vi havde taget højde for, men så kom der tre uger mere oveni, hvor det hele blev sat på hold, på grund af corona. Da sygdomstallene toppede i Kina, var vi meget bekymrede for, hvor vi kunne lande, og hvornår de ville kunne producere igen, fortæller Vivian Seedorff til Ekstra Bladet.

- Undervejs har vi været meget frustrerede og nervøse, fordi vi tænkte: 'Hvad søren gør vi nu, hvor Kina ikke kan levere vores varer?'. Derfor begyndte vi at undersøge, om der var markeder i nærheden, vi kunne flytte vores produktion til. Her overvejede vi Italien og nåede at få en prøve derfra, som er super fin, men så kom vi ikke videre, fordi der begyndte at melde sig sygdom i Italien, fortsætter hun og uddyber:

- Heldigvis, at vi ikke nåede at flytte produktionen, for som sygdommen nåede Italien, begyndte Kina at køre igen. Så heldigt. Nu har vores systuer i Kina været i gang længe, så vores varer er produceret, sendt afsted med FedEx og lander i Danmark i næste uge. Vi er så glade for det og glæder os meget til at kunne sende alle de varer afsted, som vi har forudbestillinger på.

På billedet ses Stephanie Seedorff og mor Vivian Seedorff, der sammen har firmaet O'TAY. Foto:Per Arnesen Intl. kendte - 11. feb. 2020 - kl. 16:25 Går amok efter 'Løvens hule': - Vi er blevet fuldstændig overrendt

Alt under kontrol
Vivian Seedorff har disse dage meget at se til, da datteren Stephanie i øjeblikket er i frivillig karantæne efter at have været på Jesper Buchs Seedster-konference i Spanien i sidste uge. Vivian slår dog fast, at alle kunder kan forvente at få deres bestilte varer i løbet af ganske kort tid.

- Jeg har 300 forudbestillinger liggende, som vi skal have sendt ud til i næste uge. Der er derfor fuldstændig kontrol over virksomheden, da det, der skal produceres, er produceret, det er ligeledes pakket, sendt og på vej herhen nu. Vi er rigtig glade for, at kunderne nu kan få deres varer. Så alt er godt, fortæller en glad Vivian og tilføjer:

- Kunderne har været rigtig søde og forstående i denne tid, så det har været skønt. Der har selvfølgelig været nogen, som ikke har ønsket at vente på deres varer, fordi det tog længere tid end forventet, men de fleste har sagt, at de vil vende tilbage, når vi igen har tingene på lager. VI føler derfor ikke, at der er sket en katastrofe, men det er da træls, at der har været den ekstra ventetid på tingene.

Jan Lehrmann gik sammen med Christian Arnstedt og smed torsdag aften penge i RaskRask. Foto: Per Arnesen/DR Film, tv & radio - 15. feb. 2020 - kl. 10:39 Millioninvestering trods underskud: - Derfor gjorde vi det

11 kommentarer
Vis kommentarer