'Luksusfælden'-deltager har ikke haft job i ni år: - Det kan ikke betale sig

Søren har ikke haft et job i ni år. Han mener ikke, at det kan betale sig. Alligevel låner han hver måned penge af sin familie og venner

47-årige Søren fra Faaborg har ikke haft et job i ni år. Foto: TV3
47-årige Søren fra Faaborg har ikke haft et job i ni år. Foto: TV3

Ni år.

Så længe har aftenens deltager af 'Luksusfælden', 47-årige Søren, været arbejdsløs.

Og det er hverken på grund af sygdom eller et handicap, at jobbet har ladet vente på sig.

Motivationen har bare ikke været der, lyder det fra ham selv.

- Jeg må nok indrømme, at jeg har en lidt forkælet holdning til jobs. Jeg har ikke motivationen til at gøre hvad som helst, siger han, da programmets eksperter konfronterer ham med hans lange ledighed.

For ni år siden overvandt Søren kræft, men selvom han i dag er sund og rask, lever han af kontanthjælp.

Om at få et arbejde lyder det fra Søren:

- Jeg føler ikke rigtigt, at det kan betale sig.

Se også: 'Luksusfælden': Køber koncertbilletter og fotoudstyr for konens barselsdagpenge

Har kæmpe gæld
Men det er hverken eksperterne eller Sørens gode veninde Helle, der har meldt ham til programmet, enige i.

Søren har nemlig oparbejdet en forbrugs- og skattegæld på 313.000 kroner. En gæld, han aldrig har betalt en eneste kroner af på.

I stedet bruger han sine penge på sodavand, cigaretter og tennisudstyr.

Sørens indtægt fra kontanthjælpen er 11.000 kroner hver måned, men det er ikke nok for den 47-årige faaborgenser.

Hver måned låner han yderligere 2000 kroner fra sin mor, ekskone eller veninden Helle.

Alligevel har han hver måned misligholdt gæld for 6300 kroner. Penge, som han burde betale af til sine seks kreditorer. I stedet bruger han 3900 kroner hver eneste måned på fornøjelser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sørens veninde Helle har hjulpet ham i tykt og tyndt. Hver måned støtter hun ham sågar med flere tusinde kroner. Foto: TV3
Sørens veninde Helle har hjulpet ham i tykt og tyndt. Hver måned støtter hun ham sågar med flere tusinde kroner. Foto: TV3

Se også: 'Luksusfælden': Kører i taxa 58 gange om året

Ingen samvittighed
Da eksperterne spørger ind til, hvad han bruger pengene på, har han mildest talt svært ved at redegøre for det.

Og det giver mening.

Eksperterne afslører nemlig, at Søren det seneste år løbende har hævet 30.000 kroner i kontanter. Et beløb, der svarer til de penge, som hans venner og familie låner ham hvert år.

- Hvordan har din samvittighed det med det? spørger ekspert Louise Frost.

- Samvittighed er ikke noget, som jeg plejer at have sindssygt meget af, svarer Søren direkte.

Ved hans side står veninden Helle, som bliver tydeligt berørt af samtalen, men det er ikke noget, Søren lader sig mærke af.

- Det er ikke noget, som jeg nogensinde har spekuleret særligt meget over, siger han.

Det svar gør ekspert Louise Frost vred.

Se også: 'Luksusfælden'-ekspert: - Hold op med at have så ondt af jer selv

Bliver ikke berørt
- Som skatte-betalende samfundsborger kan jeg godt blive provokeret af, at du som en sund og rask 47-årig har fået hjælp fra det offentlige i ni år. Så det er en ting, men derudover også at nasse på din familie, det er simpelthen for meget, lyder det ophidset fra Louise Frost.

Men heller ikke den opsang påvirker Søren synderligt.

- Jeg er ikke så berørt af sådan nogle ting. Jeg er ked af at sige det, lyder det fra Søren.

Hvis Søren ikke ændrer sin moral, kommer i omdrejninger og finder sig et job, hverken kan eller vil eksperterne hjælpe ham.

Men kan Søren, der både er doven og kræsen, overtales til at droppe livet med tennis og ingen pligter og tage et arbejde?

'Luksusfælden' kan ses i aften 20.00 på TV3. 

Eksperten Jan Swyrtz fra 'Luksusfælden'. Foto: Jakob Jørgensen Kendte Jan Swyrtz: Lav et budget i god tid

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere