'Luksusfælden'-deltager nassede fra familie og venner: Sådan går det i dag

Selvom Søren havde en kæmpe gæld, mente han ikke, at det kunne betale sig at få et job

Det er to måneder siden, at eksperterne forlod Søren. Foto: TV3
Det er to måneder siden, at eksperterne forlod Søren. Foto: TV3

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' mødte vi 47-årige Søren fra Faaborg.

I ni år havde han stået uden job, og det skyldtes ikke, at han hverken var syg eller handicappet.

Han mente bare ikke, at det 'kunne betale sig'.
I stedet levede han på kontanthjælp og lånte hver måned flere tusinde kroner af sin familie og venner.

Beskeden fra eksperterne var klar.

Hvis Søren nogensinde skulle have en fornuftig økonomi og en fremtid som gældfri, skulle han ændre sine høje forbrugsvaner, sin moral og vigtigst af alt få sig et arbejde.

Se også: 'Luksusfælden': Kører i taxa 58 gange om året

Søren er meget tilfreds med 'Luksusfælden's hjælp. Foto: TV3
Søren er meget tilfreds med 'Luksusfælden's hjælp. Foto: TV3
 

Har ændret sig
Søren tog opsangen fra eksperterne til sig.

I dag knap to måneder efter, at 'Luksusfælden's hold forlod ham, har han både overholdt eksperternes budget og fået sig et job som bartender og tjener.

- Det går så fint. Jeg holder budgettet og går på arbejde hver dag. At have besøg af 'Luksusfælden' har været lidt som et 'wake-up call' for mig, lyder det fra 47-årige Søren til Ekstra Bladet.

I programmet viste det sig også, at Søren led af meget dårlig selvværd. Noget, som han drømte om at forbedre.

- Mit selvværd er stadig ikke det højeste. Rom blev ikke bygget på en dag, men det går bedre dag for dag, lyder det ærligt fra ham.

'Var søde ved mig'
Selvom Søren erkender, at det er en smule stramt at leve for det budget, som eksperterne præsenterede i programmet, glæder han sig dog over én ting.

- Selvfølgelig er det stramt, men til gengæld så sparer jeg en del ved at gå på arbejde. Så er jeg ikke så meget hjemme, og så er det jo svært at bruge mange penge, siger han.

Og der skal ikke lyde nogle kritiske røster fra Søren om 'Luksusfælden'.  Til Ekstra Bladet fortæller han, at han er yderst tilfreds med den måde, som han er blevet fremstillet i programmet.

- Jeg synes, det er så fair. Faktisk synes jeg næsten, at de har været helt søde ved mig i forhold til nogle af de andre programmer, som jeg har set. Jeg har egentlig aldrig brudt mig om reality-tv, men efter jeg selv har været med, er jeg da begyndt at se det en gang imellem, afslutter han.

Eksperten Jan Swyrtz fra 'Luksusfælden'. Foto: Jakob Jørgensen Kendte Jan Swyrtz: Lav et budget i god tid

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere