'Luksusfælden'-deltager smider regningerne ud: Har 102 ubetalte togbøder

Til sammen skylder 'Luksusfælden'-deltagerne Ann og Michael 930.000 kroner væk. Parrets økonomi er så meget ude af kontrol, at de har hele 58 forskellige lån, og deres parforhold er i opløsning

Parret er nået til et punkt, hvor deres økonomi betyder, at de jævnligt går fra hinanden.Video: TV3

Økonomien sejler for Ann og Michael fra Faxe på Sydsjælland. Ann har opgivet at finde ud af, hvor meget hun skylder væk, og Michael smider sine regninger ud, når han finder dem i postkassen.

- Jeg vil gætte på, at jeg ligger på omkring 300.000. Jeg smider mine regninger i skraldespanden, fordi jeg har mistet overblikket over min økonomi, erkender Michael i aftenens udgave af 'Luksusfælden'. 

Realiteterne er dog værre, end hvad Michael og Ann skyder dem til at være. I alt skylder parret 930.000 kroner og har 58 forskellige lån.

- Det er snot dumt, og det er uansvarligt. Jeg har en søn. Hvad er det, jeg står og laver?, lyder det fra Ann, da eksperterne fortæller hende og Michael, hvor galt det i virkeligheden står til.

Se også: 'Luksusfælden'-deltager lånte penge af sin datter: Gamblede for en million

Michael har ellers en god indtægt som souschef i et supermarked, men Ann har stadig ikke færdiggjort sin 9. klasse. Hun er diagnosticeret med den psykiske lidelse borderline, og derfor har hun haft svært ved at færdiggøre folkeskolen.

De bruger deres penge på fornøjelser og shopping, men samtidig betaler Michael ikke børnepenge til sin søn fra et tidligere forhold. Parret har også hele 102 ubetalte togbøder liggende, fordi de ikke altid betaler for deres ture med offentlig transport.

- Vi har kørt på røven for at glæde vores søn og ikke bare sidde herhjemme og ligne nogle, der ikke kommer ud, siger i Michael i programmet.

Se også: Ægteskabet vakler i 'Luksusfælden': Løj om fastfood-forbrug

 

Foto: TV3
Foto: TV3

Ann og Michael er allerede gået fra hinanden ni gange på grund af deres økonomi. De kan nemlig ikke blive enige om at få deres voksende gæld betalt tilbage, og Michael mener også, at Anns diagnose har indflydelse.

- Når vi står op og drikker morgenkaffe, inden Sander skal afsted, kan hun sidde og være glad og smile og give et dejligt farvelkys. Når jeg henter Sander og kommer hjem, kan hun give udtryk for, at hun er på vej væk og ikke gider mig mere. Hun kan vende sit humør ved at dreje rundt om sig selv, fortæller han i programmet.

Men parret har store drømme. Ann vil gerne giftes og have et stort kirkebryllup, mens Michael drømmer om at få et hus med en have.  Der er bare ingen udsigt til, at disse drømme går i opfyldelse, da 'Luksusfælden's eksperter dukker op i Faxe, for parret er netop gået fra hinanden for 10. gang.

- Bølgerne går højt en gang i mellem. Så bliver jeg sur og smider Michael ud, og så går der et par timer. Så får han lov til at komme ind igen, fordi han siger, at han gerne vil ændre tingene, siger Ann. 

Det bliver derfor en helt anden situation, som eksperterne skal hjælpe parret med at få overblik over, end den, de havde forventet.

Økonomien ser nu værre ud end nogensinde for Ann og Michael, og kun et samarbejde kan redde økonomien. Men kan eksperterne også få Ann og Michael til at arbejde så meget sammen, at de også kan redde forholdet?

Se 'Luksusfælden' på TV3 i aften kl. 20.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen