'Luksusfælden'-ekspert: - Hold op med at have så ondt af jer selv

Aftenens 'Luksusfælden'-deltagere er begge på bistandsydelser og glade for vin og cigaretter. Alligevel drømmer de om at køre på motorcykel gennem Europa

36-årige Philip og 26-årige Zofia drømmer om at rejse rundt på motorcykel. Lige nu har de bare hverken penge til cyklen eller motorcykelkortet. Foto: TV3
36-årige Philip og 26-årige Zofia drømmer om at rejse rundt på motorcykel. Lige nu har de bare hverken penge til cyklen eller motorcykelkortet. Foto: TV3

Drømmene er store i det lille hjem i Roskilde, hvor aftenens deltagere af 'Luksusfælden', Zofia og Phillip, bor.

Selvom pengene er små, har de en stor drøm. De vil køre på motorcykel ned gennem Europa, koste hvad det vil.

Men vejen dertil er ikke nem.

Ifølge 'Luksusfældens' eksperter bruger parret alt for mange penge til, at denne drøm nogensinde vil blive en realitet.

Særligt på grund af parrets høje forbrug på mad og diverse.

Hver måned bruger parret blandt andet 2.700 kroner på cigaretter, vin og sodavand. Det er alt for meget, hvis de skal gøre sig tanker om at drøne af sted på de europæiske motorveje en dag.

Se også: 'Luksusfælden': Drak 150 Red Bulls om måneden

Stress og depression
36-årige Philip har en søn fra sit tidligere forhold, men parret har valgt ikke selv at skulle have nogen børn. Og det er der alvorlige grunde til. De lider nemlig begge af diverse psykiske sygdomme.

Philip har af flere omgange døjet med stress og depression, og 26-årige Zofia har diagnosen skizoaffektiv sindslidelse.

Lidelsen gør blandt andet, at hun ikke er i stand til at varetage et normalt job, samt ifølge hende selv, at have overskud til at tage sig af et barn.

- For nogen er drømmen at få en baby, for os er det bare at få en motorcykel, siger hun i programmet.

Men projekt motorcykel har lange udsigter. Parret bruger hver måned 6.000 kroner på mad, hvor knap 3.000 kroner bliver brugt på cigaretter, vin og sodavand. Derudover bruger de 5.800 kroner på diverse.

De mener, at det er vigtigt at forkæle hinanden, så det ikke bliver 'for surt'.

Pengene bruger de blandt andet på ferier, hygge, gør-det-selv-projekter og deres kæledyr, en pytonslange og en hund. Sammen har de en gæld på 153.000 kroner.

Se også: 'Luksusfælden': Vil til frisøren hver uge

Har ondt af sig selv
Hvis parret fortsætter deres uansvarlige livsstil, vil de først kunne være gældfri om 10 år, lyder eksperternes vurdering. Ændrer de derimod deres vaner, kan det gå væsentlig hurtigere, men det bliver svært.

Parret er nemlig ikke umiddelbart villige til at skære deres forbrug på diverse ned, og når eksperterne foreslår dem at skaffe sig af med deres bil, afviser de det prompte.

- Så længe I lever i denne her misforståede selvmedlidenhed, så kommer i altså ikke videre, siger ekspert Carsten Linnemann til parret.

Men det har ikke altid været let for parret at begrænse hinanden grundet deres sårbarhed. 

- Vi har aldrig rigtig tænkt over, at vi passede for meget på hinanden. Det har egentlig bare været en selvfølge, at det skulle vi, fordi der er ikke nogen andre, der passer på os, lyder det fra Zofia i programmet.

Men beskeden er klar fra eksperterne.

- I skal holde op med at have så pokkers ondt af jer selv, lyder det hårdt fra Carsten Linnemann, da parret bliver konfronteret med deres forbrug.

Men er opsangen nok til at få Zofia og Phillip til at droppe deres dyre vaner, så de kan få råd til motorcykel-drømmen?

Se med i 'Luksusfælden' i aften 20.45 på TV3.

Eksperten Jan Swyrtz fra 'Luksusfælden'. Foto: Jakob Jørgensen Kendte Jan Swyrtz: Lav et budget i god tid

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere